Ansøg nu
Åh-åååh, skal jeg klippe den grønne eller den blå ledning? Som elektriker er du med til at styrke den grønne omstilling i vores samfund. Samtidig ved du præcis, hvordan el-kabler, el-tavler og el-systemer skal skrues sammen. Og du bliver uddannet i at bruge både hoved og hænder til at skabe fremtidens el-løsninger.
LINK
KOPIERET
Som elektriker skal du tænke nyt og anderledes, så nye og bedre energiløsninger kan se dagens lys. Det kan eksempelvis dreje sig om effektivisering og udnyttelse af vedvarende energi. Du kommer til at rådgive kunder og installere eller reparere alt fra elinstallationer og alarmanlæg til datanetværk og digitale løsninger.
Som elektriker arbejder du med tekniske installationer i både industrien, kontorer og private hjem. Mange arbejder også med nybyggeri. Derudover er der specialiseringsmuligheder, så man kan komme til at arbejde med større elektriske anlæg og computerstyrede anlæg i produktionsvirksomheder eller arbejde med datanetværk og serverrum.
Elektriker elev
Elektrikeruddannelsen kræver en del matematik og fysik. Der er mange formler, man skal kunne, og det kan være udfordrende, hvis man har svært ved disse fag. Derfor opfordrer vi alle til at tage online-kurset "Intro til el-matematik" før du starter. Find information om kurset under 'Spørgsmål' længere nede på siden.
FAKTA OM UDDANNELSEN
30 K Startløn for nyuddannede
Startlønnen som elektriker er rigtig god. Kilde: Uddannelsesstatistik.dk
94% Får en læreplads
Langt de fleste elever kommer i lære i en virksomhed, og de resterende får deres praktiske erfaring i skolepraktik. Kilde: Uddannelsesstatistik.dk
97% Kommer i job
Der er mange der går direkte fra skole og i job efter uddannelsen. Kilde: Uddannelsesstatistik.dk
29% Starter på uddannelsen når de er under 17
Mange starter på uddannelsen, når de er under 17. Men du kan sagtens begynde senere. Kilde: Uddannelsesstatistik.dk
Mød Ibrahim
01 MIN
52 SEK
MULIGHEDER EFTER UDDANNELSEN

Jobmuligheder

Efter at have gennemført elektriker uddannelsen får du mulighed for at arbejde i mange forskellige brancher, Som elektriker foregår meget af dit arbejde bag facaden. De fleste elektriske installationer er ikke synlige, men afgørende for, at samfundet og folks hverdag fungerer. Du er med til at sikre, at lyset tændes, apparater fungerer, og hospitaler kører gnidningsløst.

Elektriker uddannelsen åbner dørene for mange spændende jobmuligheder inden for disse områder

Arbejdssteder

  • Elektrikervirksomhed
  • Bygge- og entreprenørvirksomheder
  • Radio og TV
  • Hospitaler
  • Laboratorier
  • Forsvaret

Læs mere her

Videre­uddannelse

Når du har afsluttet din elektriker uddannelse, har du mulighed for at videreuddanne dig. Elektrikeruddannelsen giver adgang til mange videregående uddannelser på fuld tid. 

Som elektriker kan du efteruddanne dig med korte, kompetencegivende AMU-kurser.

Når du har fået erhvervserfaring, kan du også tage en akademiuddannelse. Akademiuddannelser er videregående uddannelser, som du kan tage på deltid.

Du kan se dine muligheder ved at klikke ind på Adgangskortet.

Grundforløb 1 (GF1)

20 uger

Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du starte på Grundforløb 1 (GF1). Læs mere om vores forskellige fagretninger på GF1 her

Grundforløb 2 (GF2)

20 uger

Grundforløb 2 varer 20 uger og foregår på skolen. På grundforløbet lærer du de mest grundlæggende ting, så du bliver klar til at komme i praktik og videre på hovedforløbet.

Se ansøgningsfrist og opstart her

Hovedforløb

Op til 5 år

På hovedforløbet veksler du mellem at gå i skole og at være i lære i en virksomhed. Størstedelen af uddannelsen foregår på din læreplads, hvor du får hands-on erfaring og anvender det, du har lært på skolen i virkelige situationer. Her arbejder du med forskellige opgaver og projekter, der gør dig klar til at træde ind i dit fag. 

Fag

På elektrikeruddannelsen bliver du hjemmevant i fag som el-teknik, måleteknik, el-installation og netværksteknik. Du har også fag som matematik, naturfag og dansk.

Læreplads

Der er stor efterspørgsel efter elektriker-lærlinge. Derfor har du ekstra gode muligheder for at finde en læreplads, og du er rigtig godt stillet, når du er færdig og skal finde job. Du skal selv finde en læreplads og indgå en skriftlig uddannelsesaftale med lærestedet, men vil selvfølgelig få hjælp og vejledning fra erhvervsskolen.
Arbejdsopgaver

Når strømmen svigter, eller der skal installeres nyt, står elektrikeren klar. Præcision, sikkerhed og funktionalitet er i højsædet, når du enten reparerer eksisterende installationer eller bygger nye helt fra bunden. Til din hjælp har du både dine hænder, dit hoved og den nyeste teknologi.

Specialer

På elektrikeruddannelsen har du mulighed for at specialisere dig inden for to hovedområder: elektriker 1 og elektriker 2.
Elektriker 1

Varighed: 4,5 år (inkl. GF1)

Efter hovedforløbet skal du vælge fire moduler. Du skal vælge mindst et modul på niveau 2 (grønne moduler). Du skal være opmærksom på, at der kan være en faglig sammenhæng mellem flere af modulerne. Her arbejder du bl.a. med mindre installationer i private boliger, intelligente bygninger, der automatisk tilpasser sig brugerne, kommunikationsteknik (datanetværk og serverrum) og styring- og reguleringsteknik.

Elektriker 2

Varighed: 5 år (inkl. GF1)

Som elektriker 2 skal du vælge fem moduler. Du skal vælge mindst et modul på niveau 3 (gule moduler). Du skal være opmærksom på, at der kan være en faglig sammenhæng mellem flere af modulerne. Her lærer du de samme ting som Elektriker 1 og derudover at arbejde med udviklingsorienterede opgaver inden for det el-tekniske område med intelligente bygninger, store industrianlæg og industrirobotter, datanetværk og serverrum, energieffektivisering og vedvarende energi.

Lokal Undervisningsplan (LUP)

Læs den Lokale Undervisningsplan (LUP). LUP beskriver bl.a. struktur og tilrettelæggelse af uddannelserne, samt de pædagogiske og didaktiske principper der er gældende for undervisningen.
Find dig selv
på TEC
Rengøringstekniker pudser spejl i badeværelse, rengøringstekniker, spejl, pudsning, rengøringsteknikeruddannelsen, badeværelse, rengøringsarbejde, erhvervsskole.
Er du fyldt 25 år?
Hvis du er over 25 år, starter du på erhvervsuddannelse for voksne (EUV). Uddannelsen er den samme, men som regel kortere, fordi du kan få merit for din tidligere erfaring.
Lærling arbejder sammen om el-cykelreparation, lærlinge, cykelreparation, el-cykel, samarbejde, cykelmekanikeruddannelsen, værksted, erhvervsskole.
Mere end 1 år efter folkeskolen?
Hvis du starter direkte på hovedforløbet er du skiftevis på skole og i praktik hos en virksomhed. Dit hovedforløb bliver tonet efter det speciale, du vælger, så du kommer til at arbejde inden for det område, der interesserer dig mest.
Direkte fra folkeskolen?
Hvis det er mindre end et år siden, du afsluttede folkeskolen, skal du starte på Grundforløb 1. På grundforløbet lærer du det basale, så du bliver klar til at komme i praktik og videre på hovedforløbet.
LÆREPLADS

Sådan fungerer lærepladsen

Der findes forskellige lærepladsmuligheder, når du tager en erhvervsuddannelse:

  • Læreplads i samme virksomhed gennem hele din uddannelse
  • Dele af din læretid i én virksomhed og andre dele i andre virksomheder
  • Skoleoplæring i oplæringscentret på TEC, hvor du arbejder på et værksted, ligesom hvis du havde læreplads i en virksomhed

Lige meget hvad, så hjælper vi dig med at finde lærepladser, hvor du kan bygge videre på det, du lærer på skolen.

Som elektrikerelev tilbringer du en stor del af din tid som lærling i en virksomhed. Her får du hands-on erfaring og lærer at omsætte teori til praksis. Du får styr på alt med el: kabler, tavler og systemer. Og du bliver uddannet i at bruge både hoved og hænder til at skabe fremtidens el-løsninger.

FIND EN LÆREPLADS

Når du tager en erhvervsuddannelse, skal du finde en læreplads i en virksomhed.

Lærepladsen giver dig et smugkig ind i livet som elektriker. Det er din chance for at mærke pulsen og opleve, hvordan hverdagen udfolder sig, når du er færdiguddannet.

Du står selv for at finde en læreplads og skal indgå en skriftlig uddannelsesaftale med dit lærested. Men frygt ikke – TEC står klar til at hjælpe og vejlede dig på vejen.

Lærepladsen er præcis som en rigtig arbejdsplads! Du får din egen læremester, kollegaer­­ at sparre med, og ægte arbejdsopgaver, der forbereder dig til elektrikerlivet.

SKOLEOPLÆRING

Skulle det mod forventning knibe med at finde en læreplads, tilbyder skolen et alternativ: Du kan komme i skoleoplæring. Dette foregår i et skoleoplæringscenter, hvor du fortsætter din uddannelse, indtil en læreplads bliver tilgængelig.

Elektriker undervisning Elektriker undervisning

EUX

Du kan også tage elektrikeruddannelsen som en EUX – så får du ud over dit svendebrev også en studentereksamen og mulighed for at læse videre på universitetet og fx videreuddanne dig til miljø- eller energiteknolog.

På EUX elektrikeruddannelsen bliver du ekspert i el-teknik, måleteknik, el-installation og netværksteknik. Og du får samtidig styrket din viden i gymnasiefag som dansk og matematik.

Læs om EUX Elektriker her
Elektriker elev ved stand Elektriker elev ved stand
SPØRGSMÅL?

Spørgsmål til uddannelsen

Her kan du finde svar på de spørgsmål som mange stiller. Hvis ikke du finder svar, så kontakt os.

Vil du være elektriker i København? Hos TEC kan du tage uddannelsen på Frederiksberg, og du har samtidig mulighed for at få en læreplads som elektriker København

Elektrikeruddannelsen starter med et grundforløb, som forbereder dig til oplæring. Derefter følger hovedforløbet, hvor du specialiserer dig gennem forskellige moduler og lærer via praktisk arbejde. Lærepladsmulighederne er gode, og på TEC hjælper vi dig gerne med ansøgninger og kontakt til virksomheder.

Det tager enten 4 eller 4,5 år at blive elektriker, afhængigt af hvilke moduler du vælger i hovedforløbet. Du kan også vælge EUX-elektrikeruddannelsen, som tager 5 år.

Elektrikeruddannelsen består af både grundforløb og hovedforløb, hvor du først opnår en grundlæggende viden om elektriske systemer og installationer. Herefter specialiserer du dig gennem forskellige moduler, der kan omfatte områder som bygningsinstallation, automationsteknik og kommunikationsteknik.

Under uddannelsen får du også mulighed for at komme i praktik hos en virksomhed, hvor du får hands-on erfaring og lærer at anvende teorien i praksis.

Uddannelsen giver dig kompetencer inden for fejlfinding, reparation og vedligeholdelse af elektriske systemer, hvilket gør dig til en uundværlig del af bygge- og industriindustrien.

Derudover afslutter du uddannelsen med en svendeprøve, som er en praktisk og teoretisk eksamen, der sikrer, at du er klar til at arbejde som færdiguddannet elektriker. Jobmulighederne er gode, og der er stor efterspørgsel efter kvalificerede elektrikere i både private og offentlige sektorer.

Hvad tjener en elektriker? I følge uddannelsesstatistik tjener en nyuddannet elektriker ca. 30.000 kroner om måneder før skat.

Uddannelsesguiden skriver de at en elektriker i gennemsnit tjener ca. mellem 33.000 og 43.000 kroner om måneden inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder og lignende (i 2019). 

Lønnen for en elektriker kan variere alt efter speciale, landsdel man arbejder i, erfaring og meget andet.

Med EUX-elektrikeruddannelsen kan du både arbejde som elektriker og læse videre, fx til miljø- eller energiteknolog. Du får adgang til videregående uddannelser som akademiuddannelse i elinstallation og universitetsstudier.

Hos TEC kan du vælge mellem mange erhvervsuddannelser, der passer til dine interesser og fremtidsdrømme. Se alle vores erhvervsuddannelser her:

Når du går i gang med en uddannelse til elektriker, er der nogle grundlæggende forudsætninger i matematik, som du skal have på plads. Det får du ved at gennemføre "Intro til el-matematik".
Find mere information her.

En erhvervsuddannelse giver dig en praktisk tilgang til læring med en kombination af undervisning og praktikforløb på en læreplads. Du kan starte en erhvervsuddannelse efter at have afsluttet 9. eller 10. klasse. Når du er færdig, vil du være faglært og klar til at tage et praktisk job inden for dit felt. Alternativt kan du vælge at læse videre på en videregående uddannelse.

Læs mere om hvad en erhvervsuddannelse er her.

EUD står for erhvervsuddannelse. 

En EUD uddannelse, eller erhvervsuddannelse, er en ungdomsuddannelse, der kombinerer teoretisk undervisning med praktisk oplæring i en virksomhed. At EUD er en ungdomsuddannelse, betyder dog ikke at det kun er for unge mennesker. Gennemsnitsalderen på TECs EUD'er er eksempelvis 28 år.

Uddannelsen er designet til at give eleverne både teoretiske færdigheder og praktisk erfaring, hvilket gør dem i stand til at anvende det, de lærer i skolen, i virkelige arbejdssituationer.

Erhvervsuddannelser er perfekte for dig, der gerne vil hurtigt ud på arbejdsmarkedet og bruge dine hænder til at skabe noget konkret. Du får ikke kun teoretisk viden, men også praktisk erfaring, som gør dig klar til virkelige udfordringer.

En EUD uddannelse tager mellem 2 og 5 år. EUD uddannelsens længde afhænger af din alder, om du kommer direkte fra folkeskolen, og hvilket speciale du vælger.

Varighed og fleksibilitet

En erhvervsuddannelse er fleksibel og kan tilpasses din situation. For unge, der kommer direkte fra folkeskolen, kan det tage lidt længere tid at gennemføre uddannelsen, sammenlignet med voksne, der måske har tidligere erfaring eller uddannelse.

Specialevalg

Dit valg af speciale spiller også en stor rolle for, hvor lang tid uddannelsen tager. Nogle specialer kræver længere tid på skolebænken og flere praktikforløb, mens andre kan gennemføres hurtigere.

Adgangskravet for at blive optaget på en erhvervsuddannelse er, at du har gennemført folkeskolen. Det betyder, at du skal have afgangseksamen fra enten 9. eller 10. klasse og have opnået mindst 02 i dansk og matematik.

Kvalifikationer, du skal have

For at komme ind på en EUD uddannelse kræves det, at du har gennemført 9. eller 10. klasse. Men det er ikke nok bare at have gennemført – du skal også have mindst karakteren 02 i både dansk og matematik. Dette sikrer, at du har de grundlæggende færdigheder, der er nødvendige for at klare uddannelsens krav.

Hvorfor disse krav?

Disse krav er sat for at sikre, at alle elever har de nødvendige forudsætninger for at kunne følge med i undervisningen og få mest muligt ud af både den teoretiske og praktiske del af uddannelsen. Det er vigtigt at have en solid grundviden i dansk og matematik, da disse fag er fundamentale for mange af de udfordringer, du vil møde under din uddannelse.

Er du over 25 år, kan du tage en erhvervsuddannelse som voksen, også kaldet EUV. På TEC kan du vælge mellem flere forskellige erhvervsuddannelser, og det er de samme uddannelser, du har adgang til som voksen.

Erhvervsuddannelse for voksne (EUV)

Som voksen har du mulighed for at tage en erhvervsuddannelse med hensyn til dine tidligere erfaringer og uddannelser. Denne mulighed kaldes EUV, og den er designet til at tilpasse uddannelsen til din situation og give dig merit for det, du allerede har lært.

Fordele ved EUV

En af de største fordele ved EUV er, at du ofte kan få merit for tidligere erhvervserfaringer og uddannelser. Det betyder, at din erhvervsuddannelse som regel bliver kortere end for unge studerende. Dette gør det mere fleksibelt og hurtigere for dig at komme igennem uddannelsen og ud på arbejdsmarkedet.

Samme uddannelser, nye muligheder

Selvom du er voksen, har du adgang til de samme erhvervsuddannelser på TEC, som yngre studerende har. Det betyder, at du kan vælge den uddannelse, der passer bedst til dine interesser og karrieremål.

Når du har søgt ind på en erhvervsuddannelse, vil du hurtigst muligt få svar på, om du er optaget eller ej. Svaret får du via din e-Boks, men det præcise tidspunkt afhænger af, hvornår du har søgt opstart.

Hurtig tilbagemelding

Efter du har sendt din ansøgning til en erhvervsuddannelse, vil du hurtigt få besked om din optagelse. Vi ved, at ventetiden kan være nervepirrende, og derfor stræber vi efter at give dig en hurtig tilbagemelding, så du kan planlægge din fremtid.

Besked i din e-Boks

Du modtager svaret på din ansøgning i din e-Boks. Det er vigtigt at holde øje med din e-Boks, så du ikke går glip af vigtige informationer om din uddannelse. Tjek den regelmæssigt efter du har sendt din ansøgning.

Afhængigt af ansøgningstidspunkt

Det præcise tidspunkt for, hvornår du får svar, afhænger af, hvornår du har søgt om opstart. Hvis du har søgt opstart til sommer, vil du typisk få svar indenfor et par måneder. Har du søgt til vinterstart, kan du forvente svar lidt tidligere på efteråret.

Erhvervsuddannelser i Danmark dækker en bred vifte af fagområder, der spænder fra håndværk og teknologi til sundhed og service. Disse uddannelser kombinerer teoretisk undervisning med praktisk oplæring i virksomheder, hvilket giver de studerende de nødvendige færdigheder og viden til at arbejde inden for deres valgte fagområde. Der er uddannelser, der fokuserer på tekniske færdigheder, kreative evner, serviceorienterede roller, og mange flere. Ved at vælge en erhvervsuddannelse kan du finde en karrierevej, der matcher dine interesser og styrker.

Find en erhvervsuddannelse på TEC her.

Lønninger for erhvervsuddannede varierer afhængigt af branchen, specialisering og geografisk placering. Generelt set har uddannelser inden for tekniske og industrielle fag tendens til at have højere startlønninger på grund af den store efterspørgsel efter specialiseret arbejdskraft. Desuden kan lønnen stige med erfaring og yderligere kvalifikationer. Det er vigtigt at undersøge specifikke erhvervsområder og sammenligne løndata for at få et klart billede af, hvilke uddannelser der potentielt kan give den bedste økonomiske udbytte.

På de fleste af siderne for vores erhversuddannelser, har vi skrevet hvad en startløn typisk er for den enkelte uddannelse.

Der er et bredt udvalg af erhvervsuddannelser tilgængelige, der dækker mange forskellige interesseområder og karrieremuligheder. Disse uddannelser giver praktisk træning og teoretisk viden, som forbereder de studerende til direkte indtræden på arbejdsmarkedet. Uddannelserne er ofte struktureret med en kombination af skoleundervisning og praktikophold i virksomheder, hvilket sikrer en holistisk læringsoplevelse. Ved at udforske forskellige erhvervsuddannelsesmuligheder kan du finde en vej, der passer perfekt til dine personlige og professionelle mål.

Du kan gå på opdagelse blandt TECs erhversuddannelser her.

Vejledning

Har du spørgsmål? Så sidder vi klar til at hjælpe dig.
Tina Lyngby
Larsen
Vejleder
EMAIL
TELEFON +45 2545 3097
Birgit
Kristensen
Vejleder
EMAIL
TELEFON +45 2545 3988

SCAN QR KODEN FOR AT FÅ LINK TIL DENNE SIDE