Lærling håndtere bagage, Bagagehåndtering, lufthavn, transport, sikkerhedsvest, udendørs arbejde, logistik, bagagevogn.
Ansøg nu
Ønsker du, at alt går som smurt, når fly letter og lander? Med en lufthavnsuddannelse har du en bred vifte af opgaver og sørger for, at alt går glat. Her kan du arbejde med bagagelastning, vedligeholdelse af flypladsen og specialkøretøjer. Sikkerhed og effektivitet er i fokus, så de rejsende nemt, sikkert og hurtigt kan komme frem til destinationen.
LINK
KOPIERET
Kufferter stablet på en bagagevogn, bagage, transportvogn

JOBS DERUDE

Lufthavne er travle arbejdspladser, der kræver præcision og effektivitet. Som lufthavnsoperatør holder du styr på tingene, så alt bare spiller – uanset om det er arbejde i de store eller små lufthavne. Der er et bredt udvalg af specialer, som man kan uddanne sig til.

Du kan arbejde med håndtering af bagage, som skal lastes og losses. Her er der fokus på, at bagagen håndteres sikkert og sorteres korrekt. Du kan også arbejde med vedligeholdelse af fly, som skal renses og klargøres, så de kan flyve verden rundt.

Er du mere til vedligeholdelse af lufthavnen? Lufthavnsservice spænder vidt og bredt og kan bl.a. være at slå græsset og vedligeholde landingsbanerne. Du kan også være med til at stå for, at alle føler sig trygge i lufthavnen med et speciale i brand og sikkerhed.

VIDERE­UDDANNELSE

Lufthavnsuddannelsen åbner døre til mange videregående uddannelser. Brug værktøjet Adgangskortet til at få indblik i hvilke videregående uddannelser, du kan søge ind på.

Du kan også efteruddanne dig med korte, kompetencegivende AMU-kurser.

FAKTA
97 % i arbejde
Med en arbejdsløshed på kun 3 % er næsten alle nyuddannede lufthavnsoperatører i arbejde. Kilde: Uddannelsesstatistik.dk
37K startløn for nyuddannede
Startlønnen som lufthavnsuddannet ligger på cirka 37.000 kroner før skat. Kilde: Uddannelsesstatistik.dk
100 % i lære i en virksomhed
Alle elever på lufthavnsuddannelsen har læreplads i en virksomhed, hvor de omsætter teori til praksis. Kilde: Uddannelsesstatistik.dk
39 % 20-24 år
Mere end hver tredje, der starter på uddannelsen, er mellem 20 og 24 år, men folk i alle aldre starter på uddannelsen. Kilde: Uddannelsesstatistik.dk
Mød Mike
01 MIN
05 SEK
Opbygning

Grundforløb 1 (GF1)

20 uger

På grundforløb 1 vælger du mellem forskellige fagretninger. Læs mere om vores forskellige fagretninger her.

Grundforløb 2 (GF2)

20 uger

Grundforløb 2 foregår på skolen. Her lærer du de mest grundlæggende ting på uddannelsen, så du bliver klar til hovedforløbet.

Hovedforløb

Op til 3,5 år

På hovedforløbet veksler du mellem at gå i skole og at være i lære i en virksomhed. Størstedelen af uddannelsen foregår på din læreplads, hvor du får hands-on erfaring og anvender det, du har lært på skolen i virkelige situationer.

Fag på skolen

På uddannelsen lærer du bl.a. om kørsel på lufthavnens område, lufthavnssikkerhed og -logistik, flypladsvedligeholdelse, specialkøretøjer, sundhed og ergonomi samt arbejdsmiljø. Derudover skal du have fag som dansk, engelsk og samfundsfag. Disse fag giver dig en solid teoretisk og praktisk baggrund, så du kan arbejde effektivt i en lufthavn.

Læreplads i en virksomhed

Du skal selv finde en læreplads og lave en skriftlig uddannelsesaftale med lærestedet. Men TEC står selvfølgelig klar til at vejlede og hjælpe med at finde et godt sted til dig. Fra grundforløb 2 skal du være aktivt søgende på www.lærepladsen.dk. Vi tilbyder vejledning og hjælp til at skrive ansøgninger og CV. Læs mere om læreplads her.

Specialer

På lufthavnsuddannelsen har du mulighed for at specialisere dig indenfor forskellige områder.

Transportarbejder i lufthavn

Varighed: 2 år (inkl. GF1)

Som transportarbejder beskæftiger du dig primært med at laste og losse fly. Du håndterer også en række forskellige køretøjer. Efter endt uddannelse kan du vælge at stoppe som transportarbejder eller fortsætte og blive lufthavnsoperatør.

Lufthavnsoperatør med speciale i aircraft servicing

Varighed: 3 ½ år (inkl. GF1)

Med et speciale i aircraft servicing står du for at servicere fly, så de er klar til take-off. Du lærer blandt andet at bugsere fly, foretage afgangstjek og afise fly.

Lufthavnsoperatør med speciale i airport service

Varighed: 3 ½ år (inkl. GF1)

Med et speciale i airport service arbejder du med vedligeholdelse af flypladsen og af start- og landingsbanerne. Du lærer at betjene forskellige maskiner og sikrer, at flypladsen er i topform.

Lufthavnsoperatør med speciale i bagage sorting

Varighed: 3 ½ år (inkl. GF1)

Med et speciale i bagage sorting arbejder du med sortering af bagage og gods. Du lærer om håndtering af farligt gods, sortering i bagageanlægget og teamkommunikation.

Lufthavnsoperatør med speciale i bagage loading

Varighed: 3 ½ år (inkl. GF1)

Med et speciale i bagage loading fokuserer du på lastning og losning. Du lærer procedurerne for at få bagage og gods ind og ud af flyene effektivt og sikkert.

Lufthavnsoperatør med speciale i brand og redning

Varighed: 3 ½ år (inkl. GF1)

Med et speciale i brand og redning bliver du uddannet til at håndtere brande og farlige situationer i lufthavne. Du lærer om brandslukning og manøvrering af specialkøretøjer.

Lufthavnsoperatør med speciale i cargo

Varighed: 3 ½ år (inkl. GF1)

Med et speciale i cargo arbejder du med godstransport i lufthavne. Du lærer om håndtering af farligt gods og hvordan det oplagres, behandles og forsendes korrekt.

Lufthavnsoperatør med speciale i cleaning

Varighed: 3 ½ år (inkl. GF1)

Med et speciale i cleaning arbejder du med rengøring i lufthavne. Udover rengøring lærer du om førstehjælp, sikkerhed og arbejdsmiljø.

Lufthavnsoperatør med speciale i fuel

Varighed: 3 ½ år (inkl. GF1)

Med et speciale i fuel får du omfattende viden om brændstof. Du lærer at påfylde brændstof, betjene tankningskøretøjer og håndtere olie- og kemikalieaffald sikkert.

Lufthavnsoperatør med speciale i ground handling

Varighed: 3 ½ år (inkl. GF1)

Med et speciale i ground handling får du en alsidig uddannelse. Du lærer at laste og losse bagage og gods, foretage afgangstjek, bugsere og afise fly samt håndtere farligt gods.

Praktisk info

Her kan du finde den lokale undervisningsplan og ansøgningsfrister.

Lokal undervisningsplan

Hver erhvervsuddannelse har sin egen lokale undervisningsplan (LUP). Her beskriver vi læringsmål og indhold i undervisningen. Læs LUP for lufthavnsuddannelsen her.

Ansøgningsfrister

Få en oversigt over ansøgningsfrister til optagelse her.

SÅDAN KOMMER DU I GANG
Rengøringstekniker pudser spejl i badeværelse, rengøringstekniker, spejl, pudsning, rengøringsteknikeruddannelsen, badeværelse, rengøringsarbejde, erhvervsskole.
Er du fyldt 25 år?
Hvis du er over 25 år, starter du på grundforløb 2. Du kan muligvis få merit for din tidligere erfaring. Derfor bliver du indkaldt til et møde, inden du starter på erhvervsuddannelsen.
Lærling arbejder sammen om el-cykelreparation, lærlinge, cykelreparation, el-cykel, samarbejde, cykelmekanikeruddannelsen, værksted, erhvervsskole.
Over 1 år efter grundskolen?
Hvis det er mere end 1 år siden, du gik ud af grundskolen, kan du starte på grundforløb 2 på den erhvervsuddannelse, du vælger.
Direkte fra grundskolen?
Hvis det er under 1 år siden, du gik ud af grundskolen, så læs her, hvordan du kommer i gang med din erhvervsuddannelse.
LÆREPLADS

Nyt uddannelseskapitel = ny titel!

Når du kommer i lære i en virksomhed, går du fra at være elev på en erhvervsuddannelse til at blive lærling.

Som lærling går du på et ’rigtigt’ arbejde sammen med andre folk, der har samme uddannelse som dig. Her får du masser af hands-on erfaring, fordi du hver dag omsætter teori til praksis. I løbet af din læretid får du mange forskellige arbejdsopgaver, som gør dig klar til at træde direkte ud på arbejdsmarkedet, når du står med dit svendebrev i hånden.

Du kan være i lære på forskellige måder: Nogen har læreplads i samme virksomhed hele vejen gennem uddannelsen. Andre er i lære i forskellige virksomheder undervejs. Og nogle er i lære på TECs skoleoplæringscenter.

Uanset hvad, så hjælper vi dig med at finde en læreplads, som matcher dine ambitioner, interesser og behov.

OPGAVER SOM LÆRLING

Som lærling i netop dit fag bliver du en mester i at fejlfinde og reparere tekniske problemer.

Som automatiktekniker arbejder du med programmering og opsætning af automatiske systemer, hvor du udvikler og tilpasser software til styring af robotter og maskiner. Du vedligeholder, reparerer og fejlfinder tekniske systemer for at sikre optimal drift. Du installerer også nye maskiner og anlæg, som du tester og justerer på for at opnå perfekte resultater. Du arbejder med styrings- og reguleringssystemer, vision- og kommunikationssystemer og sørger for, at alle mekaniske komponenter fungerer korrekt. Desuden anvender du IT-værktøjer til at supportere og optimere automatiserede processer.

HVAD ER SKOLEOPLÆRING?

Kan du ikke finde en læreplads med det samme? Intet problem! Du kan tage dele af eller hele din læretid i vores skoleoplæringscenter. Her arbejder du på værksteder med moderne faciliteter og engagerede undervisere, der sikrer, at du får en uddannelse af høj kvalitet. Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder, så du får masser af erhvervserfaring.

SPØRGSMÅL?

Spørgsmål til uddannelsen

Her kan du finde svar på de spørgsmål som mange stiller. Hvis ikke du finder svar, så kontakt os.

Når du har gennemført lufthavnsuddannelsen, kan du arbejde med forskellige opgaver afhængigt af dit valgte speciale. Du kan f.eks. arbejde med bagagehåndtering, brand og redning eller handling.

Fagene på uddannelsen varierer efter speciale, men alle studerende får undervisning i lufthavnssikkerhed, lufthavnslogistik, arbejdsmiljø, sundhed og ergonomi. Derudover undervises der i dansk, engelsk og samfundsfag.

Der er 10 specialer at vælge mellem på lufthavnsuddannelsen, så du kan finde lige præcis den retning, der interesserer dig mest. Alle specialer forbereder dig på et spændende arbejde i både ind- og udland.

Som en del af lufthavnsuddannelsen skal du i lære, hvor du får praktisk erfaring med hverdagens opgaver og udfordringer. Der er gode lærepladsmuligheder, og skolen hjælper dig med at finde og ansøge om lærepladser.

Efter at have gennemført et 3 ½-årigt speciale på lufthavnsuddannelsen, kan du kalde dig lufthavnsoperatør. Denne titel er ens for alle længere specialeforløb på uddannelsen.

Hos TEC kan du vælge mellem mange erhvervsuddannelser, der passer til dine interesser og fremtidsdrømme. Se alle vores erhvervsuddannelser her.

En erhvervsuddannelse giver dig en praktisk tilgang til læring med en kombination af undervisning og praktikforløb på en læreplads. Du kan starte en erhvervsuddannelse efter at have afsluttet 9. eller 10. klasse. Når du er færdig, vil du være faglært og klar til at tage et praktisk job inden for dit felt. Alternativt kan du vælge at læse videre på en videregående uddannelse.

Læs mere om hvad en erhvervsuddannelse er her.

EUD står for erhvervsuddannelse. 

En EUD uddannelse, eller erhvervsuddannelse, er en ungdomsuddannelse, der kombinerer teoretisk undervisning med praktisk oplæring i en virksomhed. At EUD er en ungdomsuddannelse, betyder dog ikke at det kun er for unge mennesker. Gennemsnitsalderen på TECs EUD'er er eksempelvis 28 år.

Uddannelsen er designet til at give eleverne både teoretiske færdigheder og praktisk erfaring, hvilket gør dem i stand til at anvende det, de lærer i skolen, i virkelige arbejdssituationer.

Erhvervsuddannelser er perfekte for dig, der gerne vil hurtigt ud på arbejdsmarkedet og bruge dine hænder til at skabe noget konkret. Du får ikke kun teoretisk viden, men også praktisk erfaring, som gør dig klar til virkelige udfordringer.

En EUD uddannelse tager mellem 2 og 5 år. EUD uddannelsens længde afhænger af din alder, om du kommer direkte fra folkeskolen, og hvilket speciale du vælger.

Varighed og fleksibilitet

En erhvervsuddannelse er fleksibel og kan tilpasses din situation. For unge, der kommer direkte fra folkeskolen, kan det tage lidt længere tid at gennemføre uddannelsen, sammenlignet med voksne, der måske har tidligere erfaring eller uddannelse.

Specialevalg

Dit valg af speciale spiller også en stor rolle for, hvor lang tid uddannelsen tager. Nogle specialer kræver længere tid på skolebænken og flere praktikforløb, mens andre kan gennemføres hurtigere.

Adgangskravet for at blive optaget på en erhvervsuddannelse er, at du har gennemført folkeskolen. Det betyder, at du skal have afgangseksamen fra enten 9. eller 10. klasse og have opnået mindst 02 i dansk og matematik.

Kvalifikationer, du skal have

For at komme ind på en EUD uddannelse kræves det, at du har gennemført 9. eller 10. klasse. Men det er ikke nok bare at have gennemført – du skal også have mindst karakteren 02 i både dansk og matematik. Dette sikrer, at du har de grundlæggende færdigheder, der er nødvendige for at klare uddannelsens krav.

Hvorfor disse krav?

Disse krav er sat for at sikre, at alle elever har de nødvendige forudsætninger for at kunne følge med i undervisningen og få mest muligt ud af både den teoretiske og praktiske del af uddannelsen. Det er vigtigt at have en solid grundviden i dansk og matematik, da disse fag er fundamentale for mange af de udfordringer, du vil møde under din uddannelse.

Er du over 25 år, kan du tage en erhvervsuddannelse som voksen, også kaldet EUV. På TEC kan du vælge mellem flere forskellige erhvervsuddannelser, og det er de samme uddannelser, du har adgang til som voksen.

Erhvervsuddannelse for voksne (EUV)

Som voksen har du mulighed for at tage en erhvervsuddannelse med hensyn til dine tidligere erfaringer og uddannelser. Denne mulighed kaldes EUV, og den er designet til at tilpasse uddannelsen til din situation og give dig merit for det, du allerede har lært.

Fordele ved EUV

En af de største fordele ved EUV er, at du ofte kan få merit for tidligere erhvervserfaringer og uddannelser. Det betyder, at din erhvervsuddannelse som regel bliver kortere end for unge studerende. Dette gør det mere fleksibelt og hurtigere for dig at komme igennem uddannelsen og ud på arbejdsmarkedet.

Samme uddannelser, nye muligheder

Selvom du er voksen, har du adgang til de samme erhvervsuddannelser på TEC, som yngre studerende har. Det betyder, at du kan vælge den uddannelse, der passer bedst til dine interesser og karrieremål.

Når du har søgt ind på en erhvervsuddannelse, vil du hurtigst muligt få svar på, om du er optaget eller ej. Svaret får du via din e-Boks, men det præcise tidspunkt afhænger af, hvornår du har søgt opstart.

Hurtig tilbagemelding

Efter du har sendt din ansøgning til en erhvervsuddannelse, vil du hurtigt få besked om din optagelse. Vi ved, at ventetiden kan være nervepirrende, og derfor stræber vi efter at give dig en hurtig tilbagemelding, så du kan planlægge din fremtid.

Besked i din e-Boks

Du modtager svaret på din ansøgning i din e-Boks. Det er vigtigt at holde øje med din e-Boks, så du ikke går glip af vigtige informationer om din uddannelse. Tjek den regelmæssigt efter du har sendt din ansøgning.

Afhængigt af ansøgningstidspunkt

Det præcise tidspunkt for, hvornår du får svar, afhænger af, hvornår du har søgt om opstart. Hvis du har søgt opstart til sommer, vil du typisk få svar indenfor et par måneder. Har du søgt til vinterstart, kan du forvente svar lidt tidligere på efteråret.

Erhvervsuddannelser i Danmark dækker en bred vifte af fagområder, der spænder fra håndværk og teknologi til sundhed og service. Disse uddannelser kombinerer teoretisk undervisning med praktisk oplæring i virksomheder, hvilket giver de studerende de nødvendige færdigheder og viden til at arbejde inden for deres valgte fagområde. Der er uddannelser, der fokuserer på tekniske færdigheder, kreative evner, serviceorienterede roller, og mange flere. Ved at vælge en erhvervsuddannelse kan du finde en karrierevej, der matcher dine interesser og styrker.

Find en erhvervsuddannelse på TEC her.

Lønninger for erhvervsuddannede varierer afhængigt af branchen, specialisering og geografisk placering. Generelt set har uddannelser inden for tekniske og industrielle fag tendens til at have højere startlønninger på grund af den store efterspørgsel efter specialiseret arbejdskraft. Desuden kan lønnen stige med erfaring og yderligere kvalifikationer. Det er vigtigt at undersøge specifikke erhvervsområder og sammenligne løndata for at få et klart billede af, hvilke uddannelser der potentielt kan give den bedste økonomiske udbytte.

På de fleste af siderne for vores erhversuddannelser, har vi skrevet hvad en startløn typisk er for den enkelte uddannelse.

Der er et bredt udvalg af erhvervsuddannelser tilgængelige, der dækker mange forskellige interesseområder og karrieremuligheder. Disse uddannelser giver praktisk træning og teoretisk viden, som forbereder de studerende til direkte indtræden på arbejdsmarkedet. Uddannelserne er ofte struktureret med en kombination af skoleundervisning og praktikophold i virksomheder, hvilket sikrer en holistisk læringsoplevelse. Ved at udforske forskellige erhvervsuddannelsesmuligheder kan du finde en vej, der passer perfekt til dine personlige og professionelle mål.

Du kan gå på opdagelse blandt TECs erhversuddannelser her.

Vejledning

Har du spørgsmål? Så sidder vi klar til at hjælpe dig.

Vibeke Ponce
Lynnerup
Vejleder
EMAIL
TELEFON +45 2545 3268
Placeholder billede
Helle Bawol
Hansen
Kursusadministrationen
EMAIL
TELEFON +45 2545 3412

Besøg os

Overvejer du at begynde på en uddannelse på TEC? Med de mange muligheder kan det være svært at vælge. Derfor kommer mange på besøg for at se skolerne og mærke den særlige stemning. Og du er selvfølgelig velkommen. Se hvornår der er besøgsdage, åbent hus og andre arrangementer i kalenderen her.

Besøg os
Lokation
TEC Hvidovre

Busserne 139 og 137 kører lige til døren. Skolen har et stort parkeringsområde, hvis du kommer med bil, motorcykel eller knallert.

Find vej

SCAN QR KODEN FOR AT FÅ LINK TIL DENNE SIDE