Karrosseritekniker

Er du fyldt 25 år?
Hvis du er over 25 år, starter du på grundforløb 2. Du kan muligvis få merit for din tidligere erfaring. Derfor bliver du indkaldt til et møde, inden du starter på erhvervsuddannelsen.
Over 1 år efter grundskolen?
Hvis det er mere end 1 år siden, du gik ud af grundskolen, kan du starte på grundforløb 2 på den erhvervsuddannelse, du vælger.
Direkte fra grundskolen?
Hvis det er under 1 år siden, du gik ud af grundskolen, så læs her, hvordan du kommer i gang med din erhvervsuddannelse.Nyt uddannelseskapitel = ny titel!
Når du kommer i lære i en virksomhed, går du fra at være elev på en erhvervsuddannelse til at blive lærling.
Som lærling går du på et ’rigtigt’ arbejde sammen med andre folk, der har samme uddannelse som dig. Her får du masser af hands-on erfaring, fordi du hver dag omsætter teori til praksis. I løbet af din læretid får du mange forskellige arbejdsopgaver, som gør dig klar til at træde direkte ud på arbejdsmarkedet, når du står med dit svendebrev i hånden.
Du kan være i lære på forskellige måder: Nogen har læreplads i samme virksomhed hele vejen gennem uddannelsen. Andre er i lære i forskellige virksomheder undervejs. Og nogle er i lære på TECs skoleoplæringscenter.
Uanset hvad, så hjælper vi dig med at finde en læreplads, som matcher dine ambitioner, interesser og behov.

OPGAVER SOM LÆRLING
Som lærling som karrosseritekniker lærer du at arbejde med struktur, design og præcision.
Som karrosseritekniker arbejder du med at reparere skader, forme metaller og skabe karrosserikomponenter. Du bliver trænet i både at oprette buler og designe nye dele, så bilerne både er sikre og ser godt ud. Uddannelsen giver dig færdigheder i avanceret teknologi og kreativt håndværk og åbner op for karrieremuligheder på værksteder, fabrikker eller som selvstændig.
HVAD ER SKOLEOPLÆRING?
Kan du ikke finde en læreplads med det samme? Intet problem! Du kan tage dele af eller hele din læretid i vores skoleoplæringscenter. Her arbejder du på værksteder med moderne faciliteter og engagerede undervisere, der sikrer, at du får en uddannelse af høj kvalitet. Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder, så du får masser af erhvervserfaring.

2650 Hvidovre
Mandag - torsdag: 7:30 - 15:00
Fredag: 7:30 - 14:00
TEC Hvidovre
Busserne 139 og 137 kører lige til døren. Skolen har et stort parkeringsområde, hvis du kommer med bil, motorcykel eller knallert.