Hvad laver en cykelmekaniker?
En cykelmekaniker arbejder med at efterse, reparere og vedligeholde alt fra almindelige hverdagscykler til racercykler og elcykler. Du justerer og reparerer blandt andet gear og bremser, udskifter slidte dele og fejlfinder på elektriske systemer. Du kan også bygge cykler efter kundens særlige ønsker. Som cykelmekaniker kan du arbejde på et cykelværksted, i en cykelforretning eller starte dit eget værksted.