Ansøg nu
Vil du arbejde med robotteknologi og automatiske maskiner? Eller måske elevatorer? Som automatiktekniker bliver du specialist i at vedligeholde og optimere maskiner. Du får også kompetencer fra elektriker- og smedefagene, så du er helt klar til at bygge nye anlæg og robotter (hvis du drømmer om den slags). Uddannelsen er perfekt til dig, der kan lide tekniske udfordringer og at arbejde med hænderne.
LINK
KOPIERET
Elev i værksted med arbejdsstationer og værktøjer, værksted, laboratorie, arbejdsplads, industri, teknologi
På automatik og procesuddannelsen møder mennesker og robotter hinanden. Fx arbejder Gunnar med kollaborative robotarme, der gør arbejdet lettere.
Elev betjener computer ved en arbejdsstation i et teknisk miljø, elev, teknik, arbejdsstation, computer, industri
Nej, det er ikke en ølbong. Selvom det er en fest på automatik og proces, er det altså bare en del af en automatiseret transportlinje.
Rød æske på et transportbånd i en produktionslinje, transportbånd, produktion, automation, fabrik

JOBS DERUDE

Antallet af robotter og automatiserede maskiner stiger i hele verden. Og de bliver mere og mere komplekse. Derfor er der hårdt brug for folk, som har styr på automatisering og teknik.

Som automatiktekniker kan du fx arbejde i elektronikvirksomheder eller robotvirksomheder. Her vedligeholder du elektroniske systemer og programmerer industrielle robotter. Du kan også optimere energisystemer på kraftvarmeværker. Eller få job i offshore-industrien og arbejde med havvindmøller, boreplatforme og raffinaderier.

Går du rundt med en iværksætter i maven? Så er der også muligheder her. For som tekniker inden for automatisering og teknologi kan du også starte din egen virksomhed.

Kort summeret op: Automatikteknikere har mange forskellige jobmuligheder – som varierer alt efter det speciale, du har valgt.

Elev arbejder ved et automatiseret system med en rød tragt og maskiner, automation, elev, maskineri, produktion, teknik

VIDERE­UDDANNELSE

Automatik- og procesuddannelsen åbner døre til mange videregående uddannelser. Brug værktøjet Adgangskortet til at få indblik i hvilke videregående uddannelser, du kan søge ind på.

Du kan også efteruddanne dig med korte, kompetencegivende AMU-kurser.

Underviser peger på en tavle med tekniske noter og diagrammer, præsentation, tavle, undervisning, teknik, planlægning
FAKTA
96 % nyuddannede er i arbejde
Altså er kun 4 % nyuddannede arbejdsløse. Kilde: Uddannelsesstatistik.
34K er startlønnen for nyuddannede
Som automatiktekniker ligger din startløn på 34.000 kr. om måneden før skat. Kilde: Uddannelsesstatistik.dk
4,1 ud af 5 på trivselsskalaen
Så høj er trivslen på uddannelsen på tværs af landet. Kilde: Uddannelsesstatistik.dk
40 % +25 år
40 % af eleverne er over 25, når de starter på uddannelsen. Man kan sagtens starte som yngre. Kilde: Uddannelsesstatistik.dk
Mød Gunnar
01 MIN
55 SEK
Opbygning

Grundforløb 1 (GF1)

20 uger

På grundforløb 1 vælger du mellem forskellige fagretninger. Læs mere om vores forskellige fagretninger her.

Grundforløb 2 (GF2)

20 uger

Grundforløb 2 foregår på skolen. Her lærer du de mest grundlæggende ting på uddannelsen, så du bliver klar til hovedforløbet.

Hovedforløb

Op til 5 år

På hovedforløbet veksler du mellem at gå i skole og at være i lære i en virksomhed. Størstedelen af uddannelsen foregår på din læreplads, hvor du får hands-on erfaring og anvender det, du har lært på skolen i virkelige situationer.

Fag på skolen

På uddannelsen bliver du bl.a. undervist i hydraulik og pneumatik, robotteknologi, fejlfinding og elektronik. Du har også fag som iværksætteri og innovation, produktudvikling, matematik og engelsk.

Læreplads i en virksomhed

Du skal selv finde en læreplads og lave en skriftlig uddannelsesaftale med lærestedet. Men TEC står selvfølgelig klar til at vejlede og hjælpe med at finde et godt sted til dig. Fra grundforløb 2 skal du være aktivt søgende på www.lærepladsen.dk. Vi tilbyder vejledning og hjælp til at skrive ansøgninger og CV. Læs mere om læreplads her.

Specialer

På automatik og procesuddannelsen har du mulighed for at specialisere dig indenfor forskellige områder.
Automatikmontør

Varighed: 2 ½ år (inkl. GF1)

Som automatikmontør arbejder du med montage, fejlsøgning og reparation på mindre automatiserede maskiner og anlæg. Du lærer bl.a. om PLC-styringer og at opbygge og reparere elektriske motorer samt pneumatiske og hydrauliske kredsløb.

Automatiktekniker

Varighed: 4 ½ år (inkl. GF1)

Som automatiktekniker arbejder du med større, mere komplicerede og fuldautomatiske maskiner og anlæg. Du opstiller, programmerer og indkører automatiserede anlæg, elektromotorer og relæer, og det er også dig, der står for vedligeholdelse, reparation og forbedring.

Elevatortekniker

Varighed: 3 ½ år (inkl. GF1)

Du har de samme kompetencer som automatikmontør, men dit speciale er inden for elevatorbranchen. Det betyder, at du kan arbejde med montage, fejlsøgning og reparation af bl.a. elevatorer, rulletrapper og rullefortov.

Automatiktekniker i elektrobranchen

Varighed: 5 år (inkl. GF1)

Du har de samme kompetencer som automatikteknikeren, men dit speciale er inden for elektrobranchen. Det betyder, at du især beskæftiger dig med automatik i industrien og med at sætte automatiserede maskiner op til produktion.

Praktisk info

Her kan du finde den lokale undervisningsplan og ansøgningsfrister.

Lokal undervisningsplan

Hver erhvervsuddannelse har sin egen lokale undervisningsplan (LUP). Her beskriver vi læringsmål og indhold i undervisningen. Læs LUP for automatik- og procesuddannelsen her.

Ansøgningsfrister

Få en oversigt over ansøgningsfrister til optagelse her.

SÅDAN KOMMER DU I GANG
Rengøringstekniker pudser spejl i badeværelse, rengøringstekniker, spejl, pudsning, rengøringsteknikeruddannelsen, badeværelse, rengøringsarbejde, erhvervsskole.
Er du fyldt 25 år?
Hvis du er over 25 år, starter du på grundforløb 2. Du kan muligvis få merit for din tidligere erfaring. Derfor bliver du indkaldt til et møde, inden du starter på erhvervsuddannelsen.
Lærling arbejder sammen om el-cykelreparation, lærlinge, cykelreparation, el-cykel, samarbejde, cykelmekanikeruddannelsen, værksted, erhvervsskole.
Over 1 år efter grundskolen?
Hvis det er mere end 1 år siden, du gik ud af grundskolen, kan du starte på grundforløb 2 på den erhvervsuddannelse, du vælger.
Direkte fra grundskolen?
Hvis det er under 1 år siden, du gik ud af grundskolen, så læs her, hvordan du kommer i gang med din erhvervsuddannelse.
LÆREPLADS

Nyt uddannelseskapitel = ny titel!

Når du kommer i lære i en virksomhed, går du fra at være elev på en erhvervsuddannelse til at blive lærling.

Som lærling går du på et ’rigtigt’ arbejde sammen med andre folk, der har samme uddannelse som dig. Her får du masser af hands-on erfaring, fordi du hver dag omsætter teori til praksis. I løbet af din læretid får du mange forskellige arbejdsopgaver, som gør dig klar til at træde direkte ud på arbejdsmarkedet, når du står med dit svendebrev i hånden.

Du kan være i lære på forskellige måder: Nogen har læreplads i samme virksomhed hele vejen gennem uddannelsen. Andre er i lære i forskellige virksomheder undervejs. Og nogle er i lære på TECs skoleoplæringscenter.

Uanset hvad, så hjælper vi dig med at finde en læreplads, som matcher dine ambitioner, interesser og behov.

Elever går gennem et teknisk laboratorium, elever, instruktør, laboratorium, teknik, undervisning

OPGAVER SOM LÆRLING

Som lærling i netop dit fag bliver du en ekspert i at fejlfinde og reparere tekniske problemer.

Som automatiktekniker arbejder du med programmering og opsætning af automatiske systemer, hvor du udvikler og tilpasser software til styring af robotter og maskiner. Du vedligeholder, reparerer og fejlfinder tekniske systemer for at sikre optimal drift. Du installerer også nye maskiner og anlæg, som du tester og justerer på for at opnå perfekte resultater. Du arbejder med styrings- og reguleringssystemer, vision- og kommunikationssystemer og sørger for, at alle mekaniske komponenter fungerer korrekt. Desuden anvender du IT-værktøjer til at supportere og optimere automatiserede processer.

HVAD ER SKOLEOPLÆRING?

Kan du ikke finde en læreplads med det samme? Intet problem! Du kan tage dele af eller hele din læretid i vores skoleoplæringscenter. Her arbejder du på værksteder med moderne faciliteter og engagerede undervisere, der sikrer, at du får en uddannelse af høj kvalitet. Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder, så du får masser af erhvervserfaring.

SPØRGSMÅL?

Spørgsmål til uddannelsen

Her kan du finde svar på de spørgsmål som mange stiller. Hvis ikke du finder svar, så kontakt os.

Automatik- og procesuddannelsen er for alle, der elsker teknik og maskiner og drømmer om at arbejde med robotteknologi, automatiske maskiner, procesanlæg eller måske elevatorer. På uddannelsen lærer du at opstille, programmere og vedligeholde maskiner og anlæg, der styres hydraulisk, pneumatisk eller elektronisk.

Automatik- og procesuddannelsen er opdelt i et grundforløb og et hovedforløb, hvor vi skifter mellem undervisning og oplæringsforløb. Du bliver undervist i data og programmering, hydraulik, pneumatik, reguleringsteknik, og robotteknologi. Samtidig får du kompetencer fra elektriker-, smede- og maskinfaget.

Det tager enten 2,5 eller 4,5 år at gennemføre automatik- og procesuddannelsen. Uddannelsens længde afhænger af, hvilket speciale du vælger inden for uddannelsen - fx tager det 2,5 år at uddanne sig til automatikmontør og 4,5 år på automatiktekniker uddannelsen.

Du har rigtig gode jobmuligheder med en uddannelse som automatiktekniker. Behovet for eksperter inden for automatisering og teknik vokser nemlig hele tiden med antallet af robotter og automatiserede maskiner i industrien. Der er stor efterspørgsel på arbejdskraft, så du står rigtig godt, når du er færdig. Ved TEC uddanner vi 50 automatikteknikere om året, og der er jobs til dem alle og særligt gode muligheder for læreplads.

Når du har taget automatik- og procesuddannelsen, er der gode muligheder for at videreuddanne dig til automationsteknolog, it-teknolog, energiteknolog eller el-installatør. Hvis du tager automatik som en EUX, har du mulighed for at læse videre på universitetet.

Automatiktekniker uddannelse tager 4 ½ år (inkl. GF1)

På automatik og procesuddannelsen har du mulighed for at specialisere dig indenfor forskellige områder.

Automatikmontør uddannelsen

Som automatikmontør arbejder du med montage, fejlsøgning og reparation på mindre automatiserede maskiner og anlæg. Du lærer bl.a. om PLC-styringer og at opbygge og reparere elektriske motorer samt pneumatiske og hydrauliske kredsløb.

Automatiktekniker uddannelsen

Som automatiktekniker arbejder du med større, mere komplicerede og fuldautomatiske maskiner og anlæg. Du opstiller, programmerer og indkører automatiserede anlæg, elektromotorer og relæer, og det er også dig, der står for vedligeholdelse, reparation og forbedring.

Elevatortekniker uddannelsen

Du har de samme kompetencer som automatikmontør, men dit speciale er inden for elevatorbranchen. Det betyder, at du kan arbejde med montage, fejlsøgning og reparation af bl.a. elevatorer, rulletrapper og rullefortov.

Automatiktekniker uddannelsen i elektrobranchen 

Du har de samme kompetencer som automatikteknikeren, men dit speciale er inden for elektrobranchen. Det betyder, at du især beskæftiger dig med automatik i industrien og med at sætte automatiserede maskiner op til produktion.

En erhvervsuddannelse giver dig en praktisk tilgang til læring med en kombination af undervisning og praktikforløb på en læreplads. Du kan starte en erhvervsuddannelse efter at have afsluttet 9. eller 10. klasse. Når du er færdig, vil du være faglært og klar til at tage et praktisk job inden for dit felt. Alternativt kan du vælge at læse videre på en videregående uddannelse.

Læs mere om hvad en erhvervsuddannelse er her.

EUD står for erhvervsuddannelse. 

En EUD uddannelse, eller erhvervsuddannelse, er en ungdomsuddannelse, der kombinerer teoretisk undervisning med praktisk oplæring i en virksomhed. At EUD er en ungdomsuddannelse, betyder dog ikke at det kun er for unge mennesker. Gennemsnitsalderen på TECs EUD'er er eksempelvis 28 år.

Uddannelsen er designet til at give eleverne både teoretiske færdigheder og praktisk erfaring, hvilket gør dem i stand til at anvende det, de lærer i skolen, i virkelige arbejdssituationer.

Erhvervsuddannelser er perfekte for dig, der gerne vil hurtigt ud på arbejdsmarkedet og bruge dine hænder til at skabe noget konkret. Du får ikke kun teoretisk viden, men også praktisk erfaring, som gør dig klar til virkelige udfordringer.

En EUD uddannelse tager mellem 2 og 5 år. EUD uddannelsens længde afhænger af din alder, om du kommer direkte fra folkeskolen, og hvilket speciale du vælger.

Varighed og fleksibilitet

En erhvervsuddannelse er fleksibel og kan tilpasses din situation. For unge, der kommer direkte fra folkeskolen, kan det tage lidt længere tid at gennemføre uddannelsen, sammenlignet med voksne, der måske har tidligere erfaring eller uddannelse.

Specialevalg

Dit valg af speciale spiller også en stor rolle for, hvor lang tid uddannelsen tager. Nogle specialer kræver længere tid på skolebænken og flere praktikforløb, mens andre kan gennemføres hurtigere.

Adgangskravet for at blive optaget på en erhvervsuddannelse er, at du har gennemført folkeskolen. Det betyder, at du skal have afgangseksamen fra enten 9. eller 10. klasse og have opnået mindst 02 i dansk og matematik.

Kvalifikationer, du skal have

For at komme ind på en EUD uddannelse kræves det, at du har gennemført 9. eller 10. klasse. Men det er ikke nok bare at have gennemført – du skal også have mindst karakteren 02 i både dansk og matematik. Dette sikrer, at du har de grundlæggende færdigheder, der er nødvendige for at klare uddannelsens krav.

Hvorfor disse krav?

Disse krav er sat for at sikre, at alle elever har de nødvendige forudsætninger for at kunne følge med i undervisningen og få mest muligt ud af både den teoretiske og praktiske del af uddannelsen. Det er vigtigt at have en solid grundviden i dansk og matematik, da disse fag er fundamentale for mange af de udfordringer, du vil møde under din uddannelse.

Er du over 25 år, kan du tage en erhvervsuddannelse som voksen, også kaldet EUV. På TEC kan du vælge mellem flere forskellige erhvervsuddannelser, og det er de samme uddannelser, du har adgang til som voksen.

Erhvervsuddannelse for voksne (EUV)

Som voksen har du mulighed for at tage en erhvervsuddannelse med hensyn til dine tidligere erfaringer og uddannelser. Denne mulighed kaldes EUV, og den er designet til at tilpasse uddannelsen til din situation og give dig merit for det, du allerede har lært.

Fordele ved EUV

En af de største fordele ved EUV er, at du ofte kan få merit for tidligere erhvervserfaringer og uddannelser. Det betyder, at din erhvervsuddannelse som regel bliver kortere end for unge studerende. Dette gør det mere fleksibelt og hurtigere for dig at komme igennem uddannelsen og ud på arbejdsmarkedet.

Samme uddannelser, nye muligheder

Selvom du er voksen, har du adgang til de samme erhvervsuddannelser på TEC, som yngre studerende har. Det betyder, at du kan vælge den uddannelse, der passer bedst til dine interesser og karrieremål.

Når du har søgt ind på en erhvervsuddannelse, vil du hurtigst muligt få svar på, om du er optaget eller ej. Svaret får du via din e-Boks, men det præcise tidspunkt afhænger af, hvornår du har søgt opstart.

Hurtig tilbagemelding

Efter du har sendt din ansøgning til en erhvervsuddannelse, vil du hurtigt få besked om din optagelse. Vi ved, at ventetiden kan være nervepirrende, og derfor stræber vi efter at give dig en hurtig tilbagemelding, så du kan planlægge din fremtid.

Besked i din e-Boks

Du modtager svaret på din ansøgning i din e-Boks. Det er vigtigt at holde øje med din e-Boks, så du ikke går glip af vigtige informationer om din uddannelse. Tjek den regelmæssigt efter du har sendt din ansøgning.

Afhængigt af ansøgningstidspunkt

Det præcise tidspunkt for, hvornår du får svar, afhænger af, hvornår du har søgt om opstart. Hvis du har søgt opstart til sommer, vil du typisk få svar indenfor et par måneder. Har du søgt til vinterstart, kan du forvente svar lidt tidligere på efteråret.

Erhvervsuddannelser i Danmark dækker en bred vifte af fagområder, der spænder fra håndværk og teknologi til sundhed og service. Disse uddannelser kombinerer teoretisk undervisning med praktisk oplæring i virksomheder, hvilket giver de studerende de nødvendige færdigheder og viden til at arbejde inden for deres valgte fagområde. Der er uddannelser, der fokuserer på tekniske færdigheder, kreative evner, serviceorienterede roller, og mange flere. Ved at vælge en erhvervsuddannelse kan du finde en karrierevej, der matcher dine interesser og styrker.

Find en erhvervsuddannelse på TEC her.

Lønninger for erhvervsuddannede varierer afhængigt af branchen, specialisering og geografisk placering. Generelt set har uddannelser inden for tekniske og industrielle fag tendens til at have højere startlønninger på grund af den store efterspørgsel efter specialiseret arbejdskraft. Desuden kan lønnen stige med erfaring og yderligere kvalifikationer. Det er vigtigt at undersøge specifikke erhvervsområder og sammenligne løndata for at få et klart billede af, hvilke uddannelser der potentielt kan give den bedste økonomiske udbytte.

På de fleste af siderne for vores erhversuddannelser, har vi skrevet hvad en startløn typisk er for den enkelte uddannelse.

Der er et bredt udvalg af erhvervsuddannelser tilgængelige, der dækker mange forskellige interesseområder og karrieremuligheder. Disse uddannelser giver praktisk træning og teoretisk viden, som forbereder de studerende til direkte indtræden på arbejdsmarkedet. Uddannelserne er ofte struktureret med en kombination af skoleundervisning og praktikophold i virksomheder, hvilket sikrer en holistisk læringsoplevelse. Ved at udforske forskellige erhvervsuddannelsesmuligheder kan du finde en vej, der passer perfekt til dine personlige og professionelle mål.

Du kan gå på opdagelse blandt TECs erhversuddannelser her.

Vejledning

Har du spørgsmål? Så sidder vi klar til at hjælpe dig.

KONTAKT

Tina Lyngby Larsen

Vejleder

Besøg os

Overvejer du at begynde på en uddannelse på TEC? Med de mange muligheder kan det være svært at vælge. Derfor kommer mange på besøg for at se skolerne og mærke den særlige stemning. Og du er selvfølgelig velkommen. Se hvornår der er besøgsdage, åbent hus og andre arrangementer i kalenderen her.

Besøg os
Elever går gennem et teknisk laboratorium, elever, instruktør, laboratorium, teknik, undervisning Elever går gennem et teknisk laboratorium, elever, instruktør, laboratorium, teknik, undervisning
Lokation
TEC Hvidovre

Busserne 139 og 137 kører lige til døren. Skolen har et stort parkeringsområde, hvis du kommer med bil, motorcykel eller knallert.

Find vej

SCAN QR KODEN FOR AT FÅ LINK TIL DENNE SIDE