Læreplads i udlandet
Tag din faglighed med ud i verden, og få nye erfaringer gennem oplæring i udlandet (OPU) eller Erasmus+ som en del af din uddannelse på TEC.
Værd at vide
Her er hvad der er værd at vide om læreplads i udlandet.Vores elever har været mange forskellige steder. Finmekaniker i Finland, Tyskland samt Sverige, malere i Spanien og elektrikere på både Island og Færøerne. Vi har endda haft en mekaniker på Grønland, en smed i Holland, en IT-supporter i Østrig og en datatekniker i Polen.
Du har flere muligheder for at komme til udlandet under din uddannelse på TEC:
Grundforløb 2 elev: Du kan komme i OPU (Oplæring i udlandet) på en Skoleudsendelse efter endt grundforløb, hvor du kan gennemføre dele af din oplæring eller al din oplæring i en udenlandsk virksomhed.
TEC Skoleoplæring elev/lærling: Du kan ligeledes komme i OPU (Oplæring i udlandet) på en Skoleudsendelse, hvor du kan gennemføre dele af din oplæring eller resten af din oplæring i en udenlandsk virksomhed.
Elev/Lærling i Læreplads: Du kan blive Udstationeret fra din læreplads, typisk i en periode på 1-3 måneder. Det kan være i en anden udenlandsk virksomhed eller hvis din Danske virksomhed har et moderselskab, datterselskab eller søsterselskab i udlandet.
Du kan tage i lære i udlandet, når du har bestået grundforløbet. Man kalder det skoleudsendelse. Her får du en lønnet ansættelse hos en arbejdsgiver i udlandet og deltager i skoleophold på TEC.
Du får betalt dine rejseudgifter og din løn under skoleopholdene via Arbejdernes Uddannelsesbidrag (AUB).
Hvis du allerede har en lærepladsaftale, kan du aftale med din oplæringsvirksomhed, at du bliver udstationeret som en del af din danske uddannelsesaftale.
Du får din danske lærlingeløn som sædvanligt, og din praktikvirksomhed kan søge om at få en del af lønudgifterne dækket af Arbejdernes Uddannelsesbidrag (AUB).
Har du spørgsmål?
Så ring eller skriv endelig til vores OPU-koordinatorer.
Christine Caroline
Strøm
Projektleder