Ansøg nu
Har du flair for farver og en hånd til penslen? Er du klar til at transformere triste rum til fantastiske flader? Som bygningsmaler får du lov at vende gammelt og slidt til nyt og trendy. Du er helt med på de nyeste trends og teknikker, og din ekspertise gør dig til den perfekte guide for kunder, der ønsker det helt rigtige touch.
LINK
KOPIERET
Tro ikke, at malerarbejde bare er at rulle hvidt over væggene. Det kræver ægte kunstnersjæl at mestrer stil, farver og former. Uddannelsen ruster dig til at slippe din indre kreativitet løs med avancerede maleteknikker og grundprincipper, der forvandler enhver overflade.
Du har mulighed for at efteruddanne dig til fx bygningskonstruktør eller byggekoordinator, dog vælger de fleste at blive selvstændige.
På bygningsmaleruddannelsen bliver du klædt på til at tackle alt fra farvelære til materialekendskab, tegning og præcis opmåling. Du får også indblik i teknologi og kan dykke ned i specialefag som tapet og vægbeklædning.
FAKTA OM UDDANNELSEN
54 % kvinder
Over halvdelen af de elever, der startede på uddannelsen sidste år, er kvinder. Kilde: Uddannelsesstatistik.dk
25K startløn for nyuddannede
Startlønnen som bygningsmaler ligger på cirka 25.000 kroner før skat. Kilde: Uddannelsesstatistik.dk
4,1 tilfredshed
Eleverne på bygningsmaleruddannelsen vurderer tilfredsheden på uddannelsen til 4,1 ud af 5. Kilde: Uddannelsesstatistik.dk
38 % 20-24 år
Mere end hver tredje, der starter på uddannelsen, er mellem 20 og 24 år. Kilde: Uddannelsesstatistik.dk
Mød Shuai
02 MIN
01 SEK
MULIGHEDER EFTER UDDANNELSEN

Efter uddannelsen er du en fuldt uddannet bygningsmaler, der behersker maleteknikker og har en dyb forståelse for æstetik og design.

Du kan se dine muligheder ved at klikke ind på Adgangskortet.

Opbygning

Grundforløb 1 (GF1)

20 uger

Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du starte på Grundforløb 1 (GF1). Læs mere om vores forskellige fagretninger på GF1 her

Grundforløb (GF2)

20 uger

Grundforløb 2 varer 20 uger og foregår på skolen. På grundforløbet lærer du de mest grundlæggende ting, så du bliver klar til at komme i praktik og videre på hovedforløbet.

Hovedforløb

Op til 4 år

På hovedforløbet veksler du mellem at gå i skole og at være i lære i en virksomhed. Størstedelen af uddannelsen foregår på din læreplads, hvor du får hands-on erfaring og anvender det, du har lært på skolen i virkelige situationer. Her arbejder du med forskellige opgaver og projekter, der gør dig klar til at træde ind i dit fag. 

Fag

Du bliver undervist i fag som farvelære, tegning og æstetik. Du får derudover også indblik i arbejdsmiljø samt arbejdsmarkedets krav.

Læreplads

Der er stor efterspørgsel efter bygningsmaler-lærlinge. Derfor har du ekstra gode muligheder for at finde en læreplads, og du er rigtig godt stillet, når du er færdig og skal finde job. Du skal selv finde en læreplads og indgå en skriftlig uddannelsesaftale med lærestedet, men vil selvfølgelig få hjælp og vejledning fra erhvervsskolen.
Arbejdsopgaver

Når uheldet er ude, og en bil er blevet beskadiget, så står karrosseriteknikeren klar. Kreativitet, design og finish er i højsædet, når du enten reparerer det eksisterende karrosseri eller opbygger nyt helt fra bunden. Til din hjælp har du både dine hænder, dit hoved og den nyeste teknologi.

Specialer

Som bygningsmaler har du mulighed for at tilpasse din uddannelse efter dine interesser med valgfrie specialefag og valgfag. Du har nemlig mulighed for at vælge mellem de specialefag, som fanger din interesse mest.

Lokal Undervisningsplan (LUP)

Læs den Lokale Undervisningsplan (LUP). LUP beskriver bl.a. struktur og tilrettelæggelse af uddannelserne, samt de pædagogiske og didaktiske principper der er gældende for undervisningen.
Find dig selv
på TEC
Er du fyldt 25 år?
Hvis du er over 25 år, starter du på erhvervsuddannelse for voksne (EUV). Uddannelsen er den samme, men som regel kortere, fordi du kan få merit for din tidligere erfaring.
Mere end 1 år efter folkeskolen?
Hvis du starter direkte på hovedforløbet er du skiftevis på skole og i praktik hos en virksomhed. Dit hovedforløb bliver tonet efter det speciale, du vælger, så du kommer til at arbejde inden for det område, der interesserer dig mest.
Direkte fra folkeskolen?
Hvis det er mindre end et år siden, du afsluttede folkeskolen, skal du starte på Grundforløb 1. På grundforløbet lærer du det basale, så du bliver klar til at komme i praktik og videre på hovedforløbet.
LÆREPLADS

Sådan fungerer lærepladsen

FORSKELLIGE TYPER LÆREPLADS


Der findes forskellige lærepladsmuligheder, når du tager en erhvervsuddannelse:

  • Læreplads i samme virksomhed gennem hele din uddannelse
  • Dele af din læretid i én virksomhed og andre dele i andre virksomheder
  • Skoleoplæring i oplæringscentret på TEC, hvor du arbejder på et værksted, ligesom hvis du havde læreplads i en virksomhed

Lige meget hvad, så hjælper vi dig med at finde lærepladser, hvor du kan bygge videre på det, du lærer på skolen.

Som bygningsmaler tilbringer du en stor del af din tid som lærling i en virksomhed. Her får du hands-on erfaring og lærer at omsætte teori til praksis. Som bygningsmaler kommer du til at arbejde med at behandle og male murværk, træværk og metalflader. Du bliver ekspert i at blande farver og bruge forskellige typer maling.

Find en læreplads

Det er vigtigt at finde den rette læreplads, og vi er her for at hjælpe. Allerede fra Grundforløb 2 skal du være aktivt søgende på lærepladsen.dk. Vi tilbyder også vejledning og hjælp til at skrive ansøgninger og CV. På den måde sikrer vi, at du finder en læreplads, der matcher dine ambitioner og interesser.

Skoleoplæring

Kan du ikke finde en læreplads med det samme? Intet problem! Du kan tage dele af eller hele din læretid i vores skoleoplæringscenter. Her arbejder du på værksteder med moderne faciliteter og engagerede undervisere, der sikrer, at du får en uddannelse af høj kvalitet. Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder, så du får masser af erhvervserfaring.

SPØRGSMÅL?

Bygningsmaler uddannelsen

Har du spørgsmål til uddannelsen?
Hvad er en erhvervsuddannelse?

En erhvervsuddannelse giver dig en praktisk tilgang til læring med en kombination af undervisning og praktikforløb på en læreplads. Du kan starte en erhvervsuddannelse efter at have afsluttet 9. eller 10. klasse. Når du er færdig, vil du være faglært og klar til at tage et praktisk job inden for dit felt. Alternativt kan du vælge at læse videre på en videregående uddannelse.

Hvorfor vælge en erhvervsuddannelse?

Erhvervsuddannelser er perfekte for dig, der gerne vil hurtigt ud på arbejdsmarkedet og bruge dine hænder til at skabe noget konkret. Du får ikke kun teoretisk viden, men også praktisk erfaring, som gør dig klar til virkelige udfordringer.

Hvor lang tid tager en erhvervsuddannelse?

En erhvervsuddannelse tager mellem 2 og 5 år. Varigheden afhænger af din alder, om du kommer direkte fra folkeskolen, og hvilket speciale du vælger.

Varighed og fleksibilitet

En erhvervsuddannelse er fleksibel og kan tilpasses din situation. For unge, der kommer direkte fra folkeskolen, kan det tage lidt længere tid at gennemføre uddannelsen, sammenlignet med voksne, der måske har tidligere erfaring eller uddannelse.

Specialevalg

Dit valg af speciale spiller også en stor rolle for, hvor lang tid uddannelsen tager. Nogle specialer kræver længere tid på skolebænken og flere praktikforløb, mens andre kan gennemføres hurtigere.

Hvad er adgangskravene til en erhvervsuddannelse?

Adgangskravet for at blive optaget på en erhvervsuddannelse er, at du har gennemført folkeskolen. Det betyder, at du skal have afgangseksamen fra enten 9. eller 10. klasse og have opnået mindst 02 i dansk og matematik.

Kvalifikationer, du skal have

For at komme ind på en erhvervsuddannelse kræves det, at du har gennemført 9. eller 10. klasse. Men det er ikke nok bare at have gennemført – du skal også have mindst karakteren 02 i både dansk og matematik. Dette sikrer, at du har de grundlæggende færdigheder, der er nødvendige for at klare uddannelsens krav.

Hvorfor disse krav?

Disse krav er sat for at sikre, at alle elever har de nødvendige forudsætninger for at kunne følge med i undervisningen og få mest muligt ud af både den teoretiske og praktiske del af uddannelsen. Det er vigtigt at have en solid grundviden i dansk og matematik, da disse fag er fundamentale for mange af de udfordringer, du vil møde under din uddannelse.

Hvilke erhvervsuddannelser kan man tage som voksen?

Er du over 25 år, kan du tage en erhvervsuddannelse som voksen, også kaldet EUV. På TEC kan du vælge mellem flere forskellige erhvervsuddannelser, og det er de samme uddannelser, du har adgang til som voksen.

Erhvervsuddannelse for voksne (EUV)

Som voksen har du mulighed for at tage en erhvervsuddannelse med hensyn til dine tidligere erfaringer og uddannelser. Denne mulighed kaldes EUV, og den er designet til at tilpasse uddannelsen til din situation og give dig merit for det, du allerede har lært.

Fordele ved EUV

En af de største fordele ved EUV er, at du ofte kan få merit for tidligere erhvervserfaringer og uddannelser. Det betyder, at din erhvervsuddannelse som regel bliver kortere end for unge studerende. Dette gør det mere fleksibelt og hurtigere for dig at komme igennem uddannelsen og ud på arbejdsmarkedet.

Samme uddannelser, nye muligheder

Selvom du er voksen, har du adgang til de samme erhvervsuddannelser på TEC, som yngre studerende har. Det betyder, at du kan vælge den uddannelse, der passer bedst til dine interesser og karrieremål.

Hvornår får man svar på optagelse på en erhvervsuddannelse?

Når du har søgt ind på en erhvervsuddannelse, vil du hurtigst muligt få svar på, om du er optaget eller ej. Svaret får du via din e-Boks, men det præcise tidspunkt afhænger af, hvornår du har søgt opstart.

Hurtig tilbagemelding

Efter du har sendt din ansøgning til en erhvervsuddannelse, vil du hurtigt få besked om din optagelse. Vi ved, at ventetiden kan være nervepirrende, og derfor stræber vi efter at give dig en hurtig tilbagemelding, så du kan planlægge din fremtid.

Besked i din e-Boks

Du modtager svaret på din ansøgning i din e-Boks. Det er vigtigt at holde øje med din e-Boks, så du ikke går glip af vigtige informationer om din uddannelse. Tjek den regelmæssigt efter du har sendt din ansøgning.

Afhængigt af ansøgningstidspunkt

Det præcise tidspunkt for, hvornår du får svar, afhænger af, hvornår du har søgt om opstart. Hvis du har søgt opstart til sommer, vil du typisk få svar indenfor et par måneder. Har du søgt til vinterstart, kan du forvente svar lidt tidligere på efteråret.

Hvordan bliver man bygningsmaler?

Du kan blive bygningsmaler gennem TECs uddannelse til bygningsmaler.

Hvor lang tid tager det at tage en uddannelse som bygningsmaler?

Det tager fra 3 år og 3 mdr. til 3 år og 9 mdr. at tage uddannelsen til bygningsmaler, samt 20 uger på GF1 hvis man kommer lige fra folkeskolen uden en uddannelsesaftale. Under uddannelsesforløbet skifter du mellem undervisning på skolen og oplæring i den virksomhed, hvor du har en uddannelsesaftale.

Hvad lærer jeg på bygningsmaleruddannelsen?

På bygningsmaleruddannelsen bliver du undervist i fag som farvelære, tegning & æstetik, teknikker & materialer, arbejdsmiljø. Derudover har du Erhvervs- & arbejdsmarkedsforhold og praktikum. Til sidst i forløbet kan man vælge specialefag f.eks. tapetopsætning.

Hvilke færdigheder har jeg, når jeg har gennemført bygningsmaleruddannelsen?

Når du har gennemført bygningsmaleruddannelsen, har du færdigheder inden for håndværket at male. Du kender alle maleteknikkerne og har forståelse for stil, form og farver.

Kan jeg videreuddanne mig, når jeg færdiggjort bygningsmaleruddannelsen?

Når du er færdiguddannet som bygningsmaler, har du mulighed for at læse videre og uddanne dig til fx bygningskonstruktør eller byggekoordinator. Der er også mulighed for at dygtiggøre sig på AMU-kurser i f.eks. ældre maleteknikker som ådring (efterligning af træ), marmorering (efterligning af marmor) og forgyldning. Du kan også vælge at blive selvstændig, som mange inden for malerbranchen gør.

Hvilke andre erhvervsuddannelser kan jeg tage på TEC?

Hos TEC kan du vælge mellem mange erhvervsuddannelser, der passer til dine interesser og fremtidsdrømme. Se alle vores erhvervsuddannelser her.

Kontakt en vejleder

Har du spørgsmål? Så sidder vi klar til at hjælpe dig.
Marianne
Apitzsch
Vejleder
EMAIL
TELEFON +45 2545 3351
Placeholder billede
Helle Bawol
Hansen
Kursusadministrationen
EMAIL
TELEFON +45 2545 3412

SCAN QR KODEN FOR AT FÅ LINK TIL DENNE SIDE