Blikkenslager og VVS
Nyt uddannelseskapitel = ny titel!
Når du kommer i lære i en virksomhed, går du fra at være elev på en erhvervsuddannelse til at blive lærling.
Som lærling går du på et ’rigtigt’ arbejde sammen med andre folk, der har samme uddannelse som dig. Her får du masser af hands-on erfaring, fordi du hver dag omsætter teori til praksis. I løbet af din læretid får du mange forskellige arbejdsopgaver, som gør dig klar til at træde direkte ud på arbejdsmarkedet, når du står med dit svendebrev i hånden.
Du kan være i lære på forskellige måder: Nogen har læreplads i samme virksomhed hele vejen gennem uddannelsen. Andre er i lære i forskellige virksomheder undervejs. Og nogle er i lære på TECs skoleoplæringscenter.
Uanset hvad, så hjælper vi dig med at finde en læreplads, som matcher dine ambitioner, interesser og behov.
OPGAVER SOM LÆRLING
Som lærling som blikkenslager lærer du at arbejde med materialer som zink, kobber og aluminium til opgaver som tagrender, nedløbsrør og facader. Du kommer også til at arbejde med tage, kviste og spir, der sikrer både funktion og et flot udseende. Restaurering af ældre bygninger kan også være en del af arbejdet, hvor du lærer at kombinere traditionelt håndværk med moderne løsninger. Uddannelsen giver dig en god blanding af praktisk erfaring og teknisk indsigt i et spændende håndværk.
HVAD ER SKOLEOPLÆRING?
Kan du ikke finde en læreplads med det samme? Intet problem! Du kan tage dele af eller hele din læretid i vores skoleoplæringscenter. Her arbejder du på værksteder med moderne faciliteter og engagerede undervisere, der sikrer, at du får en uddannelse af høj kvalitet. Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder, så du får masser af erhvervserfaring.
TEC Gladsaxe
Busserne 200S, 250S, 300S og 166 kører næsten til døren.