Praktisk info til elever på erhvervsuddannelser
Kom godt i gang med din erhvervsuddannelse på TEC. Få styr på studiekort, it, kantine, ungdomskort og digital post, så du er klar til at starte på din uddannelse.
Godt at vide som elev
Vi har samlet, det du har brug for at vide, når du er elev på én af vores erhvervsuddannelser.Der er adgang til skolens bygninger mandag-fredag kl. 7-17 og på andre tidspunkter efter særlig aftale.
Vi bruger udelukkende digital post/e-boks. Det er dit ansvar at tjekke din digitale post, som kan indeholde vigtige oplysninger, der kræver, at du reagerer.
Her finder du et overblik over de regler der gælder for eksamener på TEC.
Ferieperioder afhænger af den uddannelse, du går på. Du får din feriekalender tilsendt sammen med optagelsesbrevet, når du er blevet optaget på en uddannelse.
Du kan indlevere og hente glemte ting i skolens reception/elevadministration. De ting der ikke bliver afhentet, bliver afleveret på politiets hittegodskontor.
Der er kantiner på alle vores adresser. I kantinen kan du fx få dagens ret til rimelige penge, sandwich, kage og drikkevarer. Husk at rydde op efter dig, så hjælper du kantinen med at holde priserne nede, fordi de kan holde udgifter til rengøringen nede.
Er du elev på en af vores erhvervsuddannelser, får vi automatisk oplyst, hvis du har behov for anonymitet. Har du navne- og adressebeskyttelse, så bliver det også automatisk opdateret hos os.
Husk at lave adresseændring på Folkeregistret senest 5 dage efter, du er flyttet, så får skolen automatisk besked.
Der er kopimaskiner og printere på skolen.
Er du elev på en af vores erhvervsuddannelser, finder du info om prøver og eksamen i itsLearning.
Når du starter på din erhvervsuddannelse, får du et studiekort. Studiekortet viser, at du er elev på TEC. Du skal altid medbringe dit studiekort.
Læsevejledningen er et tilbud til elever, der har brug for ekstra hjælp til læsning og skrivning. Det er dig og din lærer, der afklarer dit behov.
Både vejledere og din kontaktlærer kan støtte dig med de ting, der rækker ud over almindelig studievejledning. Det kan fx være familiemæssige udfordringer, sygdom, diagnose, eksamensproblematikker eller lignende. Du kan altid henvende dig til din kontaktlærer eller studievejlederen på adressen, hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre.
Vi gør en stor indsats for, at du bliver taget godt i mod og kommer godt igennem din uddannelse. Inden skolestart bliver du inviteret til infomøde og samtale med en vejleder. Har du behov for ekstra støtte eller hjælp til at gennemføre din uddannelse, har du mulighed for at tale om det der.
Har du brug for studievejledning under din uddannelse, sidder der vejledere på alle vores adresser.
Du kan få støtte under din erhvervsuddannelse, hvis du fx er ordlind eller har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
Når du starter på en af vores erhvervsuddannelser, kan du søge om Ungdomskort. Så du frit kan køre med offentlig transport mellem dit hjem og skolen inden for dit takstområde.
Læringsplatforme
Når du er i gang med din erhvervsuddannelse, skal du bruge de to web-baserede læringsplatforme: ItsLearning og UDDATA+. Du bliver introduceret til platformene i starten af din uddannelse. Der får du også udleveret dit Unilogin, som du skal bruge til at logge på platformene.
Gratis adgang til Office 356 og Office-pakken
Som elev på en af vores erhvervsuddannelser får du adgang til Office 365. Herfra kan du installere Office-pakken på 5 computere/tablets/telefoner. Du får også adgang til 5TB lagringsplads og webudgaven af Office. For at komme i gang, skal du logge dig ind med din TEC-mail (Uni-login@elev.tec.dk)
Hvis du er fyldt 18 år, går på grundforløbet på en af vores erhvervsuddannelser og ikke har en uddannelsesaftale, kan du søge om SU.