Samarbejde med omverdenen
Vores gymnasium åbner dørene til verden. Vi samarbejder med erhvervslivet og andre uddannelsesinstitutioner om at skabe dynamiske projekter, studierejser og talentprogrammer, der gør undervisningen levende og direkte relevant for den virkelige verden.
Undervisningsmiljø og undervisningskvalitet
På H.C. Ørsted Gymnasiet går vi ikke på kompromis med undervisningsmiljøet eller kvaliteten. Vi sætter rammerne, så du kan udfolde og udvikle dit talent fuldt ud.
Vores engagement i et dynamisk læringsmiljø ses også i, hvordan vi løbende evaluerer begge dele – eksempelvis gennem den årlige elevtrivselsundersøgelse, hvor alt fra undervisning til det sociale liv på skolen og din generelle tilfredshed med gymnasiet bliver målt og vejet.
Talentstrategi
Vi tror på at hver eneste elev hos os har talent. Vores mission er at opdage, pleje og stimulere din ambition og nysgerrighed.
Vi er certificerede som skole for Science talenter og har dedikerede talentkoordinatorer samt uddannede talentvejledere klar til at hjælpe dig på vej.