Sådan tilmelder du dig en EUX-uddannelse
Få styr på hvordan du tilmelder dig en EUX-uddannelse, hvornår der er ansøgningsfrist, og hvornår du får svar på optagelse.Ansøgning
Her kan du finde svar og hjælp til at tilmelde dig EUX.Hvis du går i 9. eller 10. klasse, ansøger du på optagelse.dk. Du logger på med dit UNI-login eller med dine forældres MitID, og du skal bl.a. udfylde personlige oplysninger, uddannelsesønsker og underskrift.
Når du logger på optagelse.dk, skal du først angive, at du går i 9. eller 10. klasse. Det betyder, at du skal starte på det, der hedder grundforløb 1 og ansøge om optagelse på en fagretning.
Sådan ansøger du via optagelse.dk:
- Under uddannelsesønsker vælger du:
- Uddannelsesområde: Erhvervsuddannelser
- Hovedområde: Teknologi, byggeri og transport
- Herefter skal du vælge fagretningen EUX, og hvilken en af vores afdelinger du gerne vil gå på.
- Er du under 18 år, skal en af dine forældre underskrive ansøgningen. Når din ansøgning er blevet underskrevet, bliver den automatisk sendt til din 1. prioritet.
Se også en guide til ansøgning her.
Ansøgningsfrist
Går du i 9. eller 10. klasse, kan du starte to gange om året. De fleste starter til august. Se frister.
Hvis det er mere end et år siden, du afsluttede folkeskolen, ansøger du på optagelse.dk. Du logger på med dit MitID, og du skal bl.a. udfylde personlige oplysninger, uddannelsesønsker og underskrift.
Sådan ansøger du via optagelse.dk:
- Når du logger på, skal du først angive, at det er mere end et år siden, du afsluttede folkeskolen eller at du er over 25 år.
- Under uddannelsesønsker vælger du:
- Uddannelsesområde: Erhvervsuddannelser
- Grundforløb: Grundforløb 2. del
- Derefter kan du vælge hvilken uddannelse og skole, du gerne vil starte på. For at søge ind på EUX, skal du sige ja til, at du gerne vil tage uddannelsen som EUX.
- Er du under 18 år, skal en af dine forældre underskrive ansøgningen. Når din ansøgning er blevet underskrevet, bliver den automatisk sendt til din 1. prioritet.
Se også en guide til ansøgning her.
Ansøgningsfrist
På EUX-uddannelserne er der ansøgningsfrist to gange om året. Se frister.
Som en del af din uddannelse skal du i praktik/lære i en virksomhed. Går du i 9. eller 10. klasse, og har du en uddannelsesaftale (praktikaftale med en virksomhed), har du mulighed for at starte direkte på en af vores uddannelser. Du behøver altså ikke først at tage en fagretning på grundforløb 1.
Har du en praktikplads, tilmelder du dig via optagelse.dk, hvor du angiver, at du har en uddannelsesaftale.
Se også en guide til ansøgning her.