EUX­ elektriker

Ansøg nu
Vil du være både student og faglært elektriker? På EUX elektriker lærer du om elinstallationer, fejlfinding og optimering af elektriske anlæg. Samtidig får du også en reflekteret dannelse fra de gymnasiale fag såsom dansk, matematik og engelsk. Perfekt for dig, der ønsker at arbejde med hænderne og samtidig have alle døre åbne med den gymnasiale uddannelse.
LINK
KOPIERET
Som elektriker skal du være med til at tænke nyt og anderledes, så nye og bedre energiløsninger kan se dagens lys. Det kan eksempelvis dreje sig om effektivisering og udnyttelse af vedvarende energi. Du finder den bedste løsning, rådgiver kunden og installerer eller reparerer alt fra elinstallationer og alarmanlæg til datanetværk og robotter.
På EUX elektrikeruddannelsen kommer du på hjemmebane i fag som el-teknik, måleteknik, el-installation og netværksteknik. Du får også gymnasiale fag som dansk, engelsk, matematik og fysik. Denne kombination af tekniske og akademiske fag sikrer, at du bliver godt rustet til både praktiske opgaver og videregående uddannelser.

JOBS DERUDE

Som elektriker spiller du en afgørende rolle i hverdagen for både mennesker og virksomheder. Du sørger for, at elinstallationer fungerer sikkert og effektivt – uanset om det handler om lys i gadelamperne, strøm til hospitalernes udstyr, intelligente bygninger eller bæredygtige energiløsninger i nye boligområder.

På EUX Elektriker lærer du at kombinere praktisk håndværk med gymnasiale fag. Det giver dig en stærk faglig ballast og åbner for mange veje frem: Du kan arbejde med installation og fejlfinding, bygningsautomatik, energioptimering eller vedvarende energi – og du kan gøre det i stort set alle brancher, hvor der er brug for strøm. Og det er de fleste.

Vil du læse videre bagefter? Så giver EUX dig adgang til videregående uddannelser som el-installatør, energiteknolog eller ingeniør. Du får med andre ord både svendebrev og studenterhue – og det giver dig valgfrihed.

Drømmer du om at være selvstændig? Med en EUX har du også et solidt fundament for at starte din egen el-virksomhed og være med til at præge fremtidens el-løsninger.

Elektriker elev
VIDEREUDDANNELSE

En EUX og elektrikeruddannelse åbner døre til mange videregående uddannelser. Brug værktøjet Adgangskortet til at få indblik i hvilke videregående uddannelser, du kan søge ind på.

Du kan også efteruddanne dig med korte, kompetencegivende AMU-kurser.

Uddannelsens opbygning

Grundforløb 1 (GF1)

20 uger

På GF1 EUX får du en introduktion til de 6 forskellige EUX-uddannelser gennem tværfaglige projekter. 

Forløbet tager et halvt år, og bagefter vælger du din uddannelse.

Grundforløb 2 (GF2)

20 uger

Grundforløb 2 foregår på skolen. Her lærer du de mest grundlæggende ting på uddannelsen, så du bliver klar til hovedforløbet.

Hovedforløb

4 år

På hovedforløbet veksler du mellem at gå i skole og at være i lære i en virksomhed. Størstedelen af uddannelsen foregår på din læreplads, hvor du får hands-on erfaring og anvender det, du har lært på skolen i virkelige situationer.

Fag

På uddannelsen bliver du bl.a. undervist i el-teknik, måleteknik, el-installation og netværksteknik. Du har også gymnasiale fag som dansk A, engelsk B og matematik B.

Praktisk info

Her kan du finde den lokale undervisningsplan og ansøgningsfrister.

Lokal undervisningsplan

Hver EUX har sin egen lokale undervisningsplan (LUP). Her beskriver vi læringsmål og indhold i undervisningen. Læs LUP for EUX Elektriker her.

Ansøgningsfrister

Få en oversigt over ansøgningsfrister til optagelse her.

LÆREPLADS

Nyt uddannelseskapitel = ny titel!

Når du kommer i lære i en virksomhed, går du fra at være elev på en erhvervsuddannelse til at blive lærling.

Som lærling går du på et ’rigtigt’ arbejde sammen med andre folk, der har samme uddannelse som dig. Her får du masser af hands-on erfaring, fordi du hver dag omsætter teori til praksis. I løbet af din læretid får du mange forskellige arbejdsopgaver, som gør dig klar til at træde direkte ud på arbejdsmarkedet, når du står med dit svendebrev i hånden.

Du kan være i lære på forskellige måder: Nogen har læreplads i samme virksomhed hele vejen gennem uddannelsen. Andre er i lære i forskellige virksomheder undervejs. Og nogle er i lære på TECs skoleoplæringscenter.

Uanset hvad, så hjælper vi dig med at finde en læreplads, som matcher dine ambitioner, interesser og behov.

Læs mere om læreplads her.

Elektriker arbejder

OPGAVER SOM LÆRLING

Som lærling i EUX Elektriker bliver du en central del af arbejdet med at installere, fejlfinde og vedligeholde elektriske systemer i alt fra private boliger til større bygninger og tekniske anlæg. Du lærer at trække kabler, opsætte tavler, installere intelligente styringssystemer og sikre, at strømmen kører sikkert og stabilt.

Du arbejder med både traditionelle elinstallationer og avancerede løsninger inden for energioptimering, kommunikation og sikkerhed. I løbet af læretiden opbygger du solide praktiske færdigheder og lærer at følge både tekniske tegninger og gældende standarder. Selvom det daglige arbejde er praktisk, kan du som EUX-lærling drage nytte af din gymnasiale viden – især når du skal forstå komplekse systemer, lave tekniske beregninger eller dokumentere løsninger. Det giver dig et stærkere overblik i en branche, hvor præcision og sikkerhed er i højsædet.

HVAD ER SKOLEOPLÆRING?

Kan du ikke finde en læreplads med det samme? Intet problem! Du kan tage dele af eller hele din læretid i vores skoleoplæringscenter. Her arbejder du på værksteder med moderne faciliteter og engagerede undervisere, der sikrer, at du får en uddannelse af høj kvalitet. Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder, så du får masser af erhvervserfaring.

SPØRGSMÅL

Spørgsmål til uddannelsen

Her kan du finde svar på de spørgsmål som mange stiller. Hvis ikke du finder svar, så kontakt os.

EUX elektrikeruddannelsen er en kombination af en erhvervsuddannelse som elektriker og en gymnasial eksamen. Uddannelsen giver dig både praktiske færdigheder inden for elektrikerfaget og en studentereksamen, der giver adgang til videregående uddannelser.

På EUX elektrikeruddannelsen får du fag som el-teknik, måleteknik, el-installation og netværksteknik. Derudover får du gymnasiale fag som dansk, engelsk, matematik og fysik.

Som lærling på EUX elektrikeruddannelsen får du hands-on erfaring i en virksomhed, hvor du arbejder sammen med erfarne elektrikere. Her anvender du din teoretiske viden i praksis ved at installere, vedligeholde og reparere elektriske systemer.

På 2. og 3. hovedforløb i elektrikeruddannelsen kan du specialisere dig inden for områder som el-installationer, netværksteknik, vedvarende energi eller automation. Din specialisering afhænger af de moduler, du vælger.

Efter endt elektrikeruddannelse kan du arbejde som elektriker med opgaver som installation og vedligeholdelse af el-systemer, fejlfinding, netværksteknik og vedvarende energisystemer. Du kan også vælge at videreuddanne dig til fx miljø- eller energiteknolog.

EUX-uddannelser er en ungdomsuddannelse, der kombinerer en erhvervsuddannelse med en studentereksamen. Dette betyder, at du får både praktiske færdigheder og teoretisk viden i én samlet uddannelse. På en EUX-uddannelse veksler du mellem undervisning på skolen og praktik i en virksomhed, hvilket giver dig både den nødvendige teori og praktiske erfaring.

EUX-uddannelser er opbygget af grundforløb 1 og 2, efterfulgt af hovedforløbet, hvor du skiftevis er i praktik og på skole. Undervejs skal du bestå en række gymnasiale fag som dansk, engelsk, matematik og samfundsfag, og du afslutter med både et svendebrev og en studentereksamen. Dette giver dig stor fleksibilitet, da du både kan vælge at gå direkte ud i erhvervslivet eller læse videre på en videregående uddannelse.

EUX er en unik uddannelsesform, der kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen. Dette betyder, at du ikke behøver at vælge mellem praktisk erfaring og teoretisk viden – du får begge dele! EUX giver dig mulighed for at få en fuld gymnasial eksamen samtidig med, at du tager en erhvervsuddannelse.

EUX er en ungdomsuddannelse, hvor du både får studentereksamen og en erhvervsuddannelse. Du får det bedste fra begge uddannelser og kan selv vælge, om du vil i arbejde eller læse videre.

To uddannelser i én

Med en EUX-uddannelse får du både en studentereksamen og en erhvervsuddannelse. Det betyder, at du ikke behøver vælge mellem boglige og praktiske færdigheder – du får begge dele i én samlet pakke.

Fleksibilitet og fremtid

En EUX-uddannelse giver dig en fantastisk fleksibilitet. Når du er færdig, står alle døre åbne for dig. Du kan vælge at gå direkte ud i erhvervslivet og få et praktisk job inden for dit fag. Eller du kan vælge at læse videre på en videregående uddannelse og bygge videre på din viden.

En EUX-uddannelse tager typisk mellem 4 og 6 år at gennemføre, afhængigt af det valgte speciale og din forudgående uddannelse og erfaring. Uddannelsen består af et grundforløb på 1 år (bestående af grundforløb 1 og 2), efterfulgt af et hovedforløb, der veksler mellem skoleophold og oplæringsperioder i en virksomhed.

I løbet af uddannelsen får du både en studentereksamen og en erhvervsuddannelse, hvilket giver dig mulighed for at vælge mellem at gå direkte ud i erhvervslivet eller fortsætte på en videregående uddannelse. Denne kombination af praktiske og teoretiske fag sikrer, at du får en bred og dybdegående viden inden for dit fagområde.

Når du går på en EUX-uddannelse, bliver du undervist i det fagområde, du har valgt. Men du har samtidig en række gymnasiale fag på A-, B- og C-niveau. I løbet af din EUX-uddannelse får du følgende gymnasiale fag:

  • Dansk
  • Engelsk
  • Samfundsfag
  • Matematik
  • Fysik

Afhængigt af din uddannelse kan du også få fag som teknologi, informationsteknologi, teknikfag, kemi og/eller erhvervsinformation.

Kombineret læring

EUX-uddannelsen giver dig en unik kombination af praktiske og teoretiske fag. Du bliver undervist i det fagområde, du har valgt, og samtidig får du en række gymnasiale fag, der sikrer, at du har en bred og dybdegående viden.

Ja, som EUX-elev skal du også have en læreplads i en virksomhed, som du laver en uddannelsesaftale med. Startlønnen ligger typisk mellem 7.000 kr. og 9.500 kr. om måneden.

Læreplads og praktisk erfaring

En vigtig del af din EUX-uddannelse er at få praktisk erfaring gennem en læreplads. Du vil lave en uddannelsesaftale med en virksomhed, hvor du får mulighed for at anvende det, du har lært i skolen, i en virkelig arbejdssituation.

Startløn

Som EUX-elev kan du forvente en startløn, der typisk ligger mellem 7.000 kr. og 9.500 kr. om måneden. Denne løn afhænger af den specifikke uddannelse og virksomhed, du er tilknyttet, men det giver dig en god økonomisk start på din karriere.

Fordele ved en læreplads

  • Praktisk erfaring: Anvend din teoretiske viden i praksis og bliv bedre rustet til fremtidige job.
  • Økonomisk støtte: Modtag en månedlig løn, mens du er under uddannelse.
  • Netværk: Opbyg kontakter i branchen, som kan være værdifulde for din fremtidige karriere.

En EUX-uddannelse indeholder både gymnasiale fag som dansk, matematik og engelsk samt erhvervsfaglige moduler, der afhænger af den valgte erhvervsuddannelse.

Kontakt en vejleder

Har du spørgsmål? Så sidder vi klar til at hjælpe dig.
Tina Lyngby
Larsen
Vejleder
EMAIL
TELEFON +45 2545 3097
Maja
Bjarnesen
Vejleder
EMAIL
TELEFON +45 2545 3958

Besøg os

Overvejer du at begynde på en uddannelse på TEC? Med de mange muligheder kan det være svært at vælge. Derfor kommer mange på besøg for at se skolerne og mærke den særlige stemning. Og du er selvfølgelig velkommen. Se hvornår der er besøgsdage, åbent hus og andre arrangementer i kalenderen her.

Besøg os
Elektriker elev Elektriker elev
Uddannelsens lokation
TEC Frederiksberg

Skolen ligger lige ved Fasanvej Metro, og bus 4A kører næsten til døren.

Find vej

SCAN QR KODEN FOR AT FÅ LINK TIL DENNE SIDE