Eksamensreglement

Elever arbejder med elektroniske komponenter og diagrammer, GF1, Arbejdsstation, Elektronik, Læringsmiljø, grundforløb, erhvervsuddannelse, erhvervsskole, uddannelse, elev

Eksamensreglement gældende for erhvervsuddannelser på TEC. Der henvises til regelsæt for de enkelte uddannelser, hvor det præciseres, hvad der gælder lokalt

Grundlag for eksamens­reglement:

  • Bekendtgørelse om prøver og eksamen

  • Bekendtgørelse om karakterskala er gældende for udarbejdelsen af eksamensreglementet.

  • Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser

  • AMU bekendtgørelsen

  • Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser

  • Af de enkelte uddannelsesbekendtgørelser / uddannelsesordninger fremgår det hvilke fag, der er bestå krav på og om det er prøve eller standspunktskarakakter. Det fremgår også hvordan afsluttende prøve tilrettelægges og bedømmes

I følge bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser skal et eksamensreglement indeholde følgende:

  1. Rammer for tilmelding, indstilling og eventuel afmelding til prøven, herunder ved sygdom

  2. Særlige prøvevilkår

  3. Brug af egne og andres arbejder

  4. Uregelmæssigheder

  5. Klager

  6. Identifikation af eksaminanderne
Elev sidder ved en computer i et undervisningslokale, undervisning, computer, teknik, administration, arbejdsstation." Elev sidder ved en computer i et undervisningslokale, undervisning, computer, teknik, administration, arbejdsstation."

Information om eksamens­­reglement

Her finder du en lang række informationer om eksamensreglementet på vores erhvervsuddannelser

Den enkelte elev skal aflægge prøve i ét grundfag i både grundforløbets 1. og 2. del. Dette gælder både EUD og EUX

Der trækkes lod blandt elevens grundfag.

Prøven følger fagets bekendtgørelse.

Den afsluttende prøve på grundforløb 2 – grundforløbsprøven – er en prøve i det uddannelsesspecifikke fag og danner grundlag for bedømmelse af elevens opfyldelse af de faglige krav, der er i grundforløbet, og som eleven skal opfylde forud for undervisningen i hovedforløbet.

De nærmere rammer for prøven er beskrevet i det uddannelsesspecifikke fag i den lokale undervisningsplan for den enkelte uddannelse.

Prøven følger fagets bekendtgørelse og er beskrevet i den lokale undervisningsplan. Prøven skal være bestået for at eleven kan påbegynde skoleundervisningen i hovedforløbet.

Specialefag er særlige fag under elevens uddannelse. Disse fag afsluttes med en skriftlig, en mundtlig eller en projektprøve. 

Såfremt der er krav til beståelse vil det fremgå i uddannelsesordningen og fagets lokale undervisningsplan.

På enkelte uddannelser er der grundfag på hovedforløbet, hvilket vil fremgå af den lokale undervisningsplan.

Ved hovedforløbets start planlægges / opgøres hvor mange grundfagsprøver, eleven skal til eksamen i.

  • Er den samlede skoleundervisning på hovedforløbet under 21 uger, aflægges der prøve i 1 grundfag
  • Er den samlede skoleundervisning på hovedforløbet mellem 21 og 40 uger, aflægges der prøve i 2 grundfag
  • Er den samlede skoleundervisning på hovedforløbet over 41 uger, aflægges der prøve i 3 grundfag.

Prøverne fastsættes ved udtrækning blandt alle elevernes grundfag med prøve, idet fag med obligatorisk prøve dog går forud for et udtrukket fag.

Elever i EUX-forløb skal aflægge det antal prøver i grundfag, der følger af reglerne om de enkelte EUX-forløb.

Det fremgår af uddannelsesordningen for den enkelte uddannelse.

Alt efter uddannelse, kan der være eksamener på hovedforløbene, hvor der er beståelseskrav for at komme videre på uddannelsen.

Disse prøver kan være praktiske, skriftlige og/eller en mundtlig overhøring. Formen afhænger af hvilken uddannelse der er valgt.

Alle uddannelser afsluttes med en svendeprøve. Denne kan være praktisk, skriftlig og/eller en mundtlig overhøring. Formen afhænger af hvilken uddannelse der er valgt.

Eksaminationsgrundlag, bedømmelsesgrundlag og bedømmelseskriterier findes i uddannelsens lokale undervisningsplan.

Ved karaktergivningen anvendes ofte enten bestået/ej bestået eller 7 trins karakterskala efter de af Undervisningsministeriets fastsatte regler:

12 for den fremragende præstation

10 for den fortrinlige præstation

7 for den gode præstation

4 for den jævne præstation

02 for den tilstrækkelige præstation

00 for den utilstrækkelige præstation

-3 for den ringe præstation

Læreren orienterer fra starten af undervisningen eleverne om reglerne for indstilling til eksamen.

Elever er som udgangspunkt automatisk indstillet til de prøver som indgår i uddannelsen.

Tidligst 21 dage og senest 7 dage før prøverne skal finde sted, meddeler skolen eleverne, hvilke grundfagsprøver de skal deltage i.

En elev kan dog blive nægtet indstilling, hvis eleven ikke opfylder de betingelser, der er gældende for det pågældende fag.

En elev kan eksempelvis nægtes indstilling, hvis specielle krav om godkendte opgaver i forbindelse med eksamen ikke er opfyldt – herunder krav til port folio, projektrapporter, projekter og andre former for dokumentation, der skal indgå som eksaminationsgrundlag.

En elev, som nægtes adgang med udgangspunkt i ovenstående, henvises til næste ordinære eksamen.

Hvis en opgave eller et projekt er udarbejdet af en gruppe, har gruppen et fælles ansvar for opfyldelsen af de formelle krav.

Hvis kravene ikke er opfyldt, så kan ingen i gruppen aflægge prøven, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde, at et eller flere af gruppens medlemmer skal tilbydes et nyt prøveforsøg.

Beståede prøver kan ikke tages om.

Eleven kan melde fra indtil prøven er startet.

Hvis eleven ikke har afmeldt eksamen rettidigt regnes prøven for påbegyndt

Eleven har ret til en ny prøve, hvis sygdom er dokumenteret.

Den nye prøve skal afholdes hurtigst muligt og senest, når den pågældende prøve i faget igen afvikles på skolen. Det påhviler eleven at dokumentere og betale for lægeattest eller andet, der dokumenterer sygdom på tidspunktet for prøven.

Udebliver en elev af andre årsager end sygdom fra en prøve eller kommer for sent, er det skolen, der afgør, om eleven skal tilbydes reeksamen.

En reeksamen afvikles efter samme regler som en sygeeksamen.

Har eleven faget på et tilsvarende eller højere niveau, har eleven ret til merit for eksamen, forudsat karakteren er bestået. For fag, der både har en mundtlig og skriftlig prøveform, gælder kravet om mindst 02 for hver prøveform.

Hvis der udtages et fag, som eleven har fået godskrevet, betragtes prøven som aflagt. Hvis faget med merit udtrækkes til eksamen udgår det, og der udtrækkes ikke et andet eksamensfag i stedet for.

Det er tilladt at anvende de hjælpemidler under prøverne, som er beskrevet i bekendtgørelsen og i den lokale undervisningsplan for den enkelte uddannelse.

Der kan gælde særlige regler for elever med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse. Se under pkt.13.

Alle prøver gennemføres på dansk, medmindre det fremgår af beskrivelsen af de enkelte fag, at prøvesproget er et andet end dansk.

Skolen tilbyder særlige prøvevilkår til eksaminander med fysisk eller psykiske
funktionsnedsættelse, når skolen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille disse eksaminander med andre i prøvesituationen.

Overtrædelse af skolens eksamensreglement medfører bortvisning fra prøven.
En elev, der under en prøve udviser forstyrrende adfærd, kan bortvises.

Såfremt en elev snyder herunder uretmæssigt har skaffet sig selv eller andre hjælp til besvarelse af en opgave bortvises fra prøven.
Opstår der under eller efter en eksamen en formodning om, at en elev har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, indberettes dette til skolens ledelse.

Bliver formodningen bekræftet, og handlingen har fået eller vil kunne få betydning for bedømmelsen, bliver eleven bortvist fra prøven.

Særligt ved gruppeeksamen:
Ved skriftlige opgavebesvarelser, der er udført af en gruppe elever, skal hver elevs bidrag kunne bedømmes. Det skal ske ved en tydelig markering af de enkelte elevers bidrag. 

Er det ikke tilfældet, er det gruppens fælles ansvar, og opgaven vil blive afvist. Indgår opgavebesvarelsen i bedømmelsesgrundlaget ved en efterfølgende mundlig eksamination kan alle elever bortvises fra prøven. I forbindelse med udarbejdelsen af skriftlige opgaver er det ikke tilladt at plagiere andres opgaver og materiale samt uretmæssigt at bruge eget tidligere bedømt materiale. Overtrædelse medfører sanktioner.

Uretmæssig hjælp til udfærdigelse af skriftlige besvarelser (ghostwriters) medfører sanktioner. Ved anvendelse af eksterne kilder og citater skal dette altid angives, og der skal henvises til, hvor teksten er hentet fra.

Mødetider
Eleven skal møde op 15 min. før prøvens begyndelse. Adgang til lokalet er betinget af de tilsynsførendes tilstedeværelse.

For sent fremmøde
Hvis eleven kommer for sent til en skriftlig prøve, kan eleven kun deltage i prøven, hvis skolen anser det for udelukket, at den pågældende elev kan have modtaget nogen oplysning om opgaven og finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet.

Prøven
Eleven må først gøres bekendt med tekster og spørgsmål ved prøvens begyndelse. Intet eksemplar af opgaven må bringes ud af lokalet i tidsrummet for prøven.

En prøve er begyndt, når uddelingen af opgaverne er begyndt, eller opgavetitel er udleveret til eksaminanden.
Under prøve må eleven kun henvende sig til de tilsynsførende.

Under prøven skal eleven vise størst mulig hensyn til de øvrige eksaminander i lokalet. En elev må normalt ikke forlade lokalet, før besvarelsen er afleveret. Skulle det være nødvendigt, skal eleven ledsages af en tilsynsførende.

Prøvens varighed fremgår for det enkelte fag. Elever under særlige vilkår kan have længere tid.

Alle elever skal anføre identifikation på hvert enkelt stykke dokument, der udleveres, og besvarelsesarkene nummereres fortløbende. Alt, hvad der ønskes bedømt, skal afleveres samlet. 

Hvis kladden skal bedømmes, skal det tydeligt anføres. Alt udleveret papir skal afleveres. Ved brug af pc til eksamen skal udskrevne ark være forsynet med sidehoved anført med tydelig identifikation.

Ved aflevering kvitteres for modtagelse af den tilsynsførende. Opgaveformuleringer, kladder, it-udstyr og elektroniske lagerenheder (USB m.m.) må ikke fjernes fra lokalet før sluttidspunkt for prøven.

Hjælpemidler
Anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske, er tilladt, medmindre der i bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse er fastsat begrænsninger i anvendelsen. Det vil fremgå af den lokale undervisningsplan.

Eleven må kun benytte det udstyr, der skriftligt er givet tilladelse til.

Brug af mobiltelefon er ikke tilladt.

Mødetider
Eleven skal møde op 15 min. før prøvens begyndelse. Ved mundtlig prøve med forberedelse er mødetid 15 min. før spørgsmålet trækkes. Adgang til lokalet er betinget af de tilsynsførendes tilstedeværelse.

For sent fremmøde
Hvis eleven kommer for sent til en mundtlig prøve, kan eleven få tilbud om at blive eksamineret på et senere tidspunkt, hvis skolen finder, at forsinkelsen er rimelig begrundet.

Eksamen
Forberedelsestid og eksaminationstid vil fremgå af den lokale bedømmelsesplan for faget i den pågældende uddannelse.
En prøve er begyndt, når forberedelsesmateriale er udleveret til eksaminanden eller eksaminanden er blevet bekendt med eksamensspørgsmålet.

Hjælpemidler
Anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske, er tilladt, medmindre der i bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse er fastsat begrænsninger i anvendelsen. Det vil fremgå af den lokale undervisningsplan

Brug af mobiltelefon er ikke tilladt under forberedelse og eksamination.

Klager over prøver og prøveafholdelse skal ske senest 2 uger efter, at karakteren er meddelt eksaminanden.
Klagen skal afgives skriftlig og begrundet til skolen.

Begrundelsen kan vedrøre:

  • Prøveforløbet
  • Eksaminationsgrundlaget, herunder de stillede spørgsmål, opgaver og lignende i forhold til uddannelsens krav og mål
  • Bedømmelsen
  • I forbindelse med en klagesag kan eleven få udleveret en kopi af prøveopgaven og prøvebesvarelsen (ved skriftlige prøver).

Afgørelsen af en klagesag, der er skriftlig og begrundet, kan resultere i tilbud om ny bedømmelse (om bedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver

  • Tilbud om ny prøve (omprøve) eller
  • At der ikke gives medhold i klagen (kræver at bedømmerne er enige)

Eksaminanden skal afgive accept af ombedømmelse eller omprøve inden 2 uger efter, afgørelsen er meddelt eksaminanden.

Eksaminanden skal informeres om, at en ombedømmelse eller omprøve kan resultere i en lavere karakter.

Ved tvivlstilfælde eller opståede problemstillinger ved afvikling af prøven, kontaktes uddannelseschefen.

SCAN QR KODEN FOR AT FÅ LINK TIL DENNE SIDE