12.09.24 Nyhed

Var du med på Ungdommens Folkemøde 2024?

Var du en af de mange tusind unge, der lagde vejen forbi Ungdommens Folkemøde den 4.-5. september i Valbyparken?

Måske var du en af dem, der deltog i vores quiz om faglærte? Eller fik en god snak med vores vejledere og undervisere om fremtiden, erhvervsuddannelser og de utallige muligheder inden for de tekniske og håndværksmæssige fag.

Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan man bliver flytekniker eller elektriker – eller en af vores mange andre fede uddannelser – så klik her for at gå til en side med videoer fra alle vores uddannelser, hvor vores elever fortæller om hvordan det er at gå på TEC, og find ud af om det kunne være noget for dig.

Erhvervsuddannelser
Der var gang i vores to telte i MakerZone, hvor TEC's elever og undervisere stod klar til at vise, hvad vi kan. Vi havde alt fra elektriker-eksperimenter, hvor 230 volt ristede en Langelænderpølse, til en SimJet-motor, der blæste tilskuerne bagover.

Du er også meget velkommen til at tage fat i en af vores vejledere, der kan svare på de vildeste ting om uddannelserne, lærepladser og jobmuligheder 

Vejledning på erhvervsuddannelserne
De unge fik en smagsprøve på, hvad en uddannelse hos TEC kan tilbyde – og måske inspiration til deres egen fremtid.

Eller! Du kan klikke her og se, hvornår du kan komme til åbent hus eller komme besøgsdag på en af vores campusser med erhvervsuddannelser, der ligger på Frederiksberg, i Ballerup, Hvidovre og Gladsaxe

Vores FAGLÆRT-udstilling stod lige ved talerscenen ”Ølkassen”. Her kunne deltagerne opleve stærke portrætter og fortællinger om livet som faglært og måske blive inspireret til selv at tage ordet og dele deres egne drømme og mål

Du er velkommen til at følge os på facebook og Instagram for at se billeder, stories og highlights fra hverdagen på TEC!

Spørgsmål? Kontakt venligst:

Maria Ellegaard
Møller
Kommunikations- og eventspecialist
EMAIL
TELEFON +45 2545 3141

SCAN QR KODEN FOR AT FÅ LINK TIL DENNE SIDE