Dette kursus udbydes ikke i øjeblikket. Kontakt os for mere information
Indhold
Deltageren kan ved anvendelse af relevant måleudstyr og under hensyn til gældende myndighedsregler og apparatvejledninger udføre kontrol af godkendelses- og installationsforhold i forbindelse med opstart af gasfyrede kedelanlæg. Dette inkluderer kontrol af komponenter og sikkerhed ved frisklufttilførsel, rumventilation, aftrækssystem og aktuel kedelbelastning, samt af tætheds- og trykforhold.
Dokumentation og Forbrændingskvalitet
Endvidere kan deltageren dokumentere sine operationer vedrørende kontrol af sikkerhedsforhold på tilhørende skemaer, samt foretage kontrolmålinger af forbrændingskvaliteten i gasfyrede kedelanlæg og efterfølgende dokumentere sine operationer vedrørende forbrændingsmåling på tilhørende skemaer.
Indstilling og Opstart
Herudover kan deltageren kontrollere indstillingen af reguleringsudstyr for brænder-, varme- og varmtvandsfunktion og opstarte varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg på basis af apparatvejledninger. Deltageren dokumenterer sine operationer vedrørende indstilling af reguleringsudstyr og opstart af gasfyrede kedelanlæg på tilhørende skemaer.
Selvstændigt Arbejde
Deltageren skal selvstændigt kunne udføre de forskellige arbejdsopgaver. Uddannelsen kan gennemføres på kedelanlæg under 135 kW eller kedelanlæg over 135 kW.
Målgruppe
Uddannelsen er målrettet faglærte og tilsvarende målgrupper, der i deres job har brug for kompetencer inden for gasområdet.
Specielle Adgangskrav
Personer der udfører autorisationskrævende arbejde skal, jf. gældende lovgivning, have faglige kvalifikationer svarende til erhvervsuddannelsen inden for VVS-området, eller en anden faglig uddannelse anerkendt af Sikkerhedsstyrelsen. I Gassikkerhedsloven kan der desuden fastsættes supplerende uddannelseskrav til medarbejdere, der udfører særlige typer af installations- og servicearbejder på gasinstallationer.
Forudsætninger for Adgang til Uddannelsen
Adgang til uddannelsen forudsætter derfor, foruden en faglig uddannelse anerkendt af Sikkerhedsstyrelsen, at deltageren har gennemført eller på anden måde opnået kvalifikationer svarende til uddannelserne:
- 48986 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg
- 48987 Indregulering af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg
- 48988 Service og eftersyn på varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg
- 48989 Fejlfinding og -retning af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg
Mål
Den grønneste energi er den energi, der ikke bruges og 10 % af alt energi bruges i boliger. Derfor skal forbruget minimeres og driften være så optimal som mulig - uanset energikilde.
Arbejde med gas er certifikatbelagt. På kurset lærer du at opstarte varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg i henhold til myndighedsbestemmelser og fabrikanters vejledninger.
Søgeord:
- Grøn omstilling
- Gas
- Gasfyrede kedelanlæg
- A-certifikat
- B-certifikat
- Energioptimering
- Varmekilde
- Energistyring
- Varmestyring