Indhold
Deltageren kan systematisk fejlfinde på automatiske maskiner og anlæg, der indeholder relæ- og motorstyringer, opbygge og afprøve relæstyringer samt tilslutte og fejlfinde på trefasede motorer.
Dette betyder, at deltageren kan:
Opbygning og Afprøvning
- Udvælge komponenter for en relæstyring og opbygge og afprøve relæstyringer for fx stjerne/trekant starter, adskilte viklinger, dahlander og frekvensomformer.
Fejlfinding
- Udføre fejlfinding på en AC-motor med måleudstyr som eksempelvis multimeter og megger.
- Vurdere tilstanden af lejer samt anvende måleudstyr for opretning af motorer.
- Systematisk fejlfinde på automatiske maskiner og anlæg, der indeholder motorstyringer, relæstyringer og PLC styringer eller kombinationer heraf.
Dokumentation
- Anvende og ajourføre dokumentation efter gældende standard i forbindelse med nævnte styringer.
Anvendelse af Viden
Deltageren kan i den forbindelse anvende sin opnåede viden om:
- Sikkerhed ved arbejde med elektriske anlæg
Målgruppe
Uddannelsen henvender sig til faglærte automatikteknikere, industriteknikere og smede eller andre med tilsvarende kvalifikationer, der har eller ønsker beskæftigelse i virksomheders drifts- og vedligeholdelsesafdeling. Deltagerne skal kunne udføre vedligeholdelse af automatiske anlæg med elektriske styringer.
Anbefalede Forkundskaber
Det anbefales, at deltagerne inden kurset har viden om:
- Opbygning og anvendelse af mindre relæstyringer
- Korrekt måling af strøm, spænding og modstand
Denne viden kan opnås gennem uddannelsen Automatiske anlæg 1-1, el-lære og relæteknik.
Mål
På uddannelsen lærer du at udføre systematisk fejlfinding på automatiske maskiner og anlæg, der indeholder relæ- og motorstyringer herunder får du lært at opbygge og afprøve relæstyringer. Du anvender/ajourfører el-dokumentation.
Fag til kurset
Automatiske anlæg 2-1, fejlf. relæstyringer, motor
Varighed 5 dage
Timer pr. dag 7,4
Stæhr Johansens Vej 7
2000 Frederiksberg
Også for deltagere udenfor AMU-målgruppen