EUX Velfærd og teknik

Ansøg nu
Vil du tage en EUX i helt nye rammer? På EUX Velfærd og teknik får du en gymnasial uddannelse kombineret med en erhvervsuddannelse. Præcis som på andre EUX-forløb. Forskellen er, at du træder ind i et nyt samarbejde mellem TEC og SOSU H, i et fællesskab med fede rammer, hvor det sociale og læringen spiller sammen. Ambitionen er at udvikle et læringsmiljø, der kombinerer faglig dybde med trivsel og fællesskab så du står stærkt, både menneskeligt og fagligt.
LINK
KOPIERET

En helt ny mulighed

Verden forandrer sig. Nye teknologier, nye behov og nye måder at hjælpe mennesker på. Det betyder, at der er behov for løsninger, der gør en forskel i hverdagen. For borgerne. For patienterne. For samfundet.

På EUX Velfærd og Teknik får eleverne mulighed for at være med i et nyt og spændende uddannelsesmiljø, hvor teori og praksis går hånd i hånd.

Her mødes elever fra både velfærds- og tekniske fagretninger i et fælles ungemiljø, der styrker fællesskabet, mangfoldigheden og forståelsen for hinandens fagligheder. Undervisningen er praksisnær og virkelighedsorienteret – med cases, simulationer, virksomhedsbesøg og samarbejde med rollemodeller – så eleverne får mulighed for at afprøve deres evner i konkrete situationer.

Samtidig får de indflydelse på deres uddannelsesforløb gennem elevinddragelse, fælles aktiviteter og projekter, hvor de selv bidrager til at forme skolens sociale og faglige liv.

EUX Velfærd og Teknik giver eleverne mulighed for at kombinere studieretning og erhvervsfaglighed, udvikle både hoved og hænder og skabe nye veje til fremtidens arbejde inden for teknik, sundhed og velfærd.

Miljøet på det fælles campus bliver et levende læringsfællesskab, hvor vi sammen tager forskud på den kommende EPX-uddannelse.

Følg med på siden her for at få nyeste information om uddannelsen. Vi er nemlig slet ikke færdige med at bygge.

Uddannelsens opbygning

Grundforløb 1 (GF1)

20 uger

På GF1 EUX får du en introduktion til de forskellige EUX-fagretninger gennem tværfaglige projekter. 

Forskellen er, at du på EUX Velfærd og teknik har gymnasiefag sammen med elever fra både velfærdsfag og teknikfag.

Grundforløb 2 (GF2)

20 uger

Grundforløb 2 foregår på skolerne. Her lærer du de mest grundlæggende ting på uddannelsen, så du bliver klar til hovedforløbet.

Hovedforløb

4 år

På hovedforløbet veksler du mellem at gå i skole og at være i lære i en virksomhed. Størstedelen af uddannelsen foregår på din læreplads, hvor du får hands-on erfaring og anvender det, du har lært på skolen i virkelige situationer.

Fag

Hvilke fag, du bliver undervist i afhænger af, om du vælger at gå velfærds- eller teknikvejen.

Praktisk info

Her kan du finde den lokale undervisningsplan og ansøgningsfrister.

Lokal undervisningsplan

Hver EUX har sin egen lokale undervisningsplan (LUP). Her beskriver vi læringsmål og indhold i undervisningen. Læs LUP for EUX her.

Ansøgningsfrister

Der er ansøgningsfrist d. 1. marts 2026

Spørgsmål?

Har du spørgsmål? Så sidder vi klar til at hjælpe dig.
Niels Overgaard
Blok
Udd. Leder
EMAIL
TELEFON +45 2545 3392

SCAN QR KODEN FOR AT FÅ LINK TIL DENNE SIDE