Part-147

TEC tilbyder en EASA-godkendt flyteknikeruddannelse, der kombinerer teori og praksis og giver adgang til en international karriere. Du kan også tage enkeltstående EASA-eksamener som ekstern kandidat.
Hvad er Part-147?
Flyteknikeruddannelsen på TEC udbydes som en Part-147 godkendt uddannelse – men hvad betyder det egentlig?
En internationalt anerkendt certificeringsramme
Part-147 er en del af det europæiske regelsæt for luftfart og fastsætter kravene til uddannelsesorganisationer, der tilbyder træning af flyteknikere. Reglerne er udstedt af EASA – European Union Aviation Safety Agency – og gælder i hele EU samt EASA-partnerlande.
Kun skoler og organisationer, som opfylder EASA’s krav og er godkendt som en Part-147 Basic Training Organisation, må uddanne og certificere fremtidens flyteknikere.
Hvad tilbyder TEC som Part-147 skole?
Som Part-147 godkendt træningsorganisation tilbyder TEC:
- Basic Training på B1- og B2-niveau (mekanik og elektronik)
- EASA-modulundervisning (teoretisk viden, eksamineret modul for modul)
- Praktisk træning og vurdering under EASA-standarder
- Certificate of Recognition (CoR) ved bestået forløb – giver adgang til at søge Basic Aircraft Maintenance Licence (AML)
Undervisning og praktik – to verdener i ét forløb
Uddannelsen er opdelt i teoretisk undervisning og styret praktisk oplæring:
- Teorien foregår på TEC, og alle undervisningsmaterialer er på engelsk – som krævet af EASA.
- Den praktiske træning foregår både i skolens værksteder og i godkendte Part-145 flyvedligeholdelsesvirksomheder, hvor eleven lærer at arbejde på operationelle fly og helikoptere.
Alle elever dokumenterer deres udvikling og færdigheder i en personlig logbog, som er en obligatorisk del af forløbet ifølge Part-147-reglerne.
Hvad får du ud af det?
Ved afslutningen af Part-147-forløbet får du:
- Et Certificate of Recognition (CoR) – det officielle bevis på, at du har gennemført et EASA-godkendt uddannelsesforløb
- Mulighed for at søge om et Basic AML (Aircraft Maintenance Licence)
- En internationalt anerkendt uddannelse, der åbner døre til job i hele Europa – og ofte også globalt
EASA-eksamener for eksterne – to fleksible pakker
Hos TEC tilbyder vi EASA Part-66 eksamenspakker for eksterne kandidater, der ønsker at tage modulprøver uden at være tilknyttet den fulde lærlingeuddannelse.
Vi har udviklet to fleksible løsninger, som passer til forskellige behov og forudsætninger:
Pakke 1: Eksamen alene
For dig, der allerede har læst op på egen hånd – eller ønsker at gå direkte til eksamen.
Indeholder:
- Adgang til én EASA Part-66 modulprøve (Multiple Choice)
- Certificate of Recognition (CoR) ved bestået prøve
- Kort teknisk introduktion til eksamensformat og regler
Målgruppe
Personer med selvstudie, militær baggrund, international erfaring eller tidligere skoleforløb, som ønsker officiel dokumentation på beståede moduler.
Pakke 2: Forberedelse + eksamen
For dig, der ønsker støtte til at forberede dig før eksamen.
Indeholder:
- Adgang til forberedelsesmaterialer (spørgeskemaer og træningsmanualer.)
- Kort individuel sparring med underviser (online eller fysisk)
- EASA Part-66 modulprøve
- Certificate of Recognition (CoR) ved bestået prøve
Målgruppe
Selvstuderende eller kandidater med behov for faglig opfriskning inden prøveaflæggelse. Ideel til dem, der vil sikre sig bedst muligt inden eksamen.
Praktisk info
- Eksamen foregår hos TEC i Hvidovre
- Alle prøver følger EASA standarder
- Sprog: Eksamen og materialer er på engelsk
- Prisen afhænger af valg af pakke og modul – kontakt os for tilbud
Virksomhedsforlagt undervisning og vejen til hovedforløbet
Som led i grundforløbet til flyteknikeruddannelsen på TEC er der afsat tid til en praktikuge i en Part-145 godkendt flyvedligeholdelsesvirksomhed. Forløbet er en unik mulighed for at snuse til branchen og afprøve sine kompetencer i praksis – men det kræver en målrettet indsats. Eleverne skal selv skrive en motiveret ansøgning til den virksomhed, de ønsker praktik i, og kun de mest veludarbejdede ansøgninger bliver sendt videre. Der lægges vægt på engagement, grundig research og interesse for virksomhedens arbejde og flyflåde.
Mange virksomheder tilbyder uddannelsesaftaler (lærlingekontrakter) allerede under eller kort efter grundforløbet. En godkendt aftale er en forudsætning for optagelse på hovedforløbet. Derfor stiller virksomhederne store krav til både faglighed, adfærd og attitude. Elever med lavt fravær, praktisk flair, ægte interesse og evne til at modtage feedback konstruktivt skiller sig ud som attraktive kandidater.
TEC understøtter processen med blandt andet speeddating-arrangementer, hvor eleverne får mulighed for at møde virksomhederne og præsentere sig selv. Praktik og oplæring i virksomheden dokumenteres i en personlig logbog og afsluttes med en final assessment som en del af svendeprøven. Undervejs opnås både danske og internationale beviser – herunder det anerkendte EASA Certificate of Recognition (CoR), som sammen med logbogen danner grundlag for at søge en Aircraft Maintenance Licence (AML) hos Trafikstyrelsen.
Kontakt os
Vil du vide mere eller tilmelde dig? Kontakt os.
Lena Kronborg
Petersen
Administration, Hvidovre
