Med støtte fra Villum Fonden giver TEC Campus Ballerup børn og unge i alderen 12–18 år mulighed for at udforske teknologi på en kreativ og praksisnær måde. Gennem fritidsforløb i spiludvikling, digital 2D- og 3D-grafik, kunstig intelligens og konstruktion af arkademaskiner samt et årligt Tech Jam får deltagerne mulighed for at lege, lære og skabe med teknologi.
Projektets målgruppe er børn og unge med interesse for spil, grafik og digitale teknologier. Formålet er at styrke deres digitale kompetencer, nysgerrighed og skabertrang og inspirere dem til ikke kun at være forbrugere af teknologi, men også bevidste brugere, udviklere og skabere.
Projektperiode: August 2025 til juni 2028