På TEC Frederiksberg får eleverne et nyt loungeområde, der skaber mere plads til både faglig fordybelse og fællesskab på tværs af EUD, EUX og HTX. Med sofaer, arbejdsstationer og gruppeborde tæt på værkstederne får eleverne bedre mulighed for at lave lektier, arbejde sammen om opgaver, mødes på tværs af uddannelser og blive på campus efter undervisningen.
Indretningen tager afsæt i elevernes egne ønsker og kan bruges til undervisning, workshops, fritidsaktiviteter og elevstyrede events. For eleverne betyder det flere naturlige mødesteder, nye relationer og bedre rammer for både læring og socialt samvær. Målet er et campus, hvor flere føler sig hjemme, deltager i fællesskabet og har lyst til at blive lidt længere.
Projektperiode: Januar 2026 til marts 2029