22.01.18 Pressemeddelelse

Udbud på nyt byggeri til H.C. Ørsted Gymnasiet i Lyngby

H.C. Ørsted Gymnasiet er i gang med alle de forberedende øvelser, der skal til, inden byggeriet af et nyt gymnasie på Trongårdsarealet i Lyngby kan gå i gang. I den forbindelse har projektet den sidste måneds tid været udbudt i totalentreprise, og fem entreprenører er blevet prækvalificeret til at komme med skitseforslag senest den 23. februar.

Udvalgte entreprenører:

5E Byg

Anker Hansen & Co.

BAM Danmark

CG Jensen

Skjøde

Votering ultimo februar

På H.C. Ørsted Gymnasiet glæder vi os meget til at se projektforslagene. En bedømmelseskomité bestående af lige dele folk fra TEC og lige dele eksterne interessenter vil vurdere de indkomne skitser i forhold til arkitektur og funktion ultimo februar.

Nytolkning af undervisningspraksis og –metode

Det nye gymnasie skal huse de elever, der lige nu befinder sig i lejede lokaler på DTU. Det nye H.C. Ørsted Gymnasie skal ikke bare tilbyde de bedst mulige rammer for undervisningen og uddannelse, men samtidig en nytolkning af undervisningspraksis og –metode. Vi har nu muligheden for at etablere et gymnasie, som gør læring tilgængelig ved hjælp af selve bygningen og dens arealer, og det vil derved blive et eksempel på fremtidens skolebyggeri.

Det nye gymnasie og dens rum og indretning skal, ud over at levere en attraktiv, opdateret og velfungerende ramme for gymnasiets forskellige undervisningsaktiviteter, også tilbyde attraktive rammer og arbejdsstationer, hvor undervisere og elever kan forberede sig – alene eller sammen med andre.

Det forventes, at der står et nøglefærdigt byggeri klar i sommeren 2020.

Maren
Kaadt
Kommunikationschef
EMAIL
TELEFON +45 2545 3242
Lærke Cecilie
Lindegård
Pressemedarbejder
EMAIL
TELEFON +45 2545 3457

SCAN QR KODEN FOR AT FÅ LINK TIL DENNE SIDE