TEC-elever skaber lysværk til Copenhagen Light Festival sammen med GNIST

Elever fra TEC har sat deres præg på årets Copenhagen Light Festival med lysværket Sparks Will Fly. Elektrikere fra Frederiksberg og Hvidovre, smede fra Ballerup og malere fra Gladsaxe har i samarbejde med GNIST og lyskunstner Jakob Kvist skabt en lysinstallation, der nu lyser op i hjertet af København.
Når håndværk møder kreativitet
Lysværket er skabt i samarbejde med GNIST, et initiativ der fremmer faglig stolthed og tværfaglige samarbejder på erhvervsskoler. Her har TEC-elever kombineret deres tekniske færdigheder med kreativt håndværk for at skabe en visuel oplevelse, der fanger festivalgængernes opmærksomhed. Bag GNIST står non-profit foreningen Atopos.
Sparks Will Fly er installeret i en trailer, der er blevet forvandlet til et lysende kunstværk, hvor gnister, refleksioner og farvespil skaber en magisk stemning.

Kom til åben trailer-event
Mandag d. 17. februar inviteres alle til et åben trailer-event på Havnegade 35, hvor værket kan opleves på nært hold. Aftenen byder på kakao, kage og musik fra DJ Eski.Oplev værket frem til 23. februar
Lysværket kan ses udefra alle dage på Havnegade 35 mellem Børsen og Nyhavn frem til 23. februar.
Der er også mulighed for at komme ind i traileren og opleve udstillingen i tidsrummet 17.00-22.00 på følgende datoer:
Åbningstider for indendørs oplevelse:
- Fredag 7. februar
- Lørdag 8. februar
- Tirsdag 11. februar
- Onsdag 12. februar
- Fredag 14. februar
- Lørdag 15. februar
- Mandag 17. februar
- Fredag 21. februar
- Lørdag 22. februar
Vi er stolte af vores dygtige elever, der har været med til at skabe denne unikke oplevelse – og vi glæder os til at se jer derude!
