13.09.24
Nyhed
Den nyindkøbte el-lastbil er udstyret med et CMS-kamerasystem, der forbedrer lastbilens aerodynamik og reducerer energiforbruget. CMS-systemet forbedrer også chaufførens udsyn og reducerer blinde vinkler tæt på lastbilen. Derudover har bilen hele to el-motorer, 449 HK og meget, MEGET mere.
Det nye indkøb markerer en vigtig milepæl i TECs indsats for at styrke grøn læring inden for transportuddannelserne.
”Vi uddanner elever, så de opnår praktiske færdigheder i grøn teknologi og bæredygtig transport med mindst mulig belastning af miljøet,” siger Per Nørregaard.
Derudover har TEC også netop investeret i seks simulatorer fra Tenstars. Eleverne kan ved hjælp af simulatorerne lære noget, som ellers ikke er muligt i den virkelig verden: De kan nemlig både opleve og analysere deres kørsel fra forskellige vinkler og træne komplekse situationer i et sikkert miljø - fx træning af kørsel med hænger. Simulatorerne betyder også, at der ikke køres mange kilometer på landevejen.
Både el-lastbil og simulatorer er købt til Center for Transportteknologi, som er et nyt, grønt innovationscenter på TEC, der er oprettet med støtte fra Nordea Fondens Værkstedspulje.
Klik her for at læse mere om den nye uddannelse til elbiltekniker.
Du kan også komme ud og se nærmere på transportuddannelserne ved at melde dig til besøgsdage på TEC Campus Hvidovre. Besøg TEC