07.08.18 Pressemeddelelse

H.C. Ørsted Gymnasiet vinder international arkitekturpris

Det kommende H.C. Ørsted Gymnasie i Lyngby er blevet hædret med den prestigefyldte internationale arkitekturpris ICONIC AWARDS 2018. Det vandt i kategorien ’Innovative Architecture – best of best’ foran en række internationale projekter.

Det er entreprenørfirmaet Anker Hansen & Co., der i samarbejde med KANT arkitekter, Orbicon og Thing Brandt Landskab skal bygge det nye H.C. Ørsted Gymnasie, hvor naturvidenskab og nytænkning af undervisningspraksis smelter sammen i et eksperimentarium.

H.C. Ørsted har en særlig fremtrædende rolle på dette tekniske gymnasie, som tog navn efter den betydningsfulde videnskabsmand for tre år siden. Han engagerede og fordybede sig i mange forskelligartede områder for at kunne ”åbne verden” for sig selv, sin samtid og sin eftertid. Han opdagede elektromagnetismen og aluminium, opfandt nye danske ord til at beskrive nye fænomener og oprettede institutioner.

Det er derfor ikke spor tilfældigt, at bygningen indeholder referencer til den elektromagnetiske spole og er en hyldest til videnskaben – og til fysikeren, filosoffen og videnskabsmanden, H.C. Ørsted.

Det forventes, at byggeriet af det nye gymnasie påbegyndes i begyndelsen af 2019.

Om ICONIC AWARDS

ICONIC AWARDS er en uafhængig international arkitektur- og designkonkurrence oprettet af det tyske designråd. Der uddeles priser i fem faste kategorier for bl.a. visionær arkitektur, innovative produkter og bæredygtige projekter.

Den officielle ceremoni og uddeling finder sted i München på Expo Real-messen d. 8. oktober 2018.

Nomineret til World Architecture Festival 2018

H.C. Ørsted Gymnasiet er også nomineret til den internationale World Architecture Festival 2018 i kategorien Education – Future Projects. Prisen uddeles i slutningen af november.

Visualisering af gymnasiet set fra P-pladsen - lavet af KANT.

Visualisering af gymnasiets aula - lavet af KANT.

Maren
Kaadt
Kommunikationschef
EMAIL
TELEFON +45 2545 3242
Lærke Cecilie
Lindegård
Pressemedarbejder
EMAIL
TELEFON +45 2545 3457

SCAN QR KODEN FOR AT FÅ LINK TIL DENNE SIDE