Indhold
Du lærer at udføre almindelige kranopgaver med mobile kraner med en løfteevne over 30 tonsmeter. Kurset giver dig de kvalifikationer, der kræves for at betjene større mobile kraner sikkert og forsvarligt.
Du får viden om mobile kraners opbygning, sikkerhedsanordninger, anvendelse og begrænsninger. Du arbejder også med stabilitet, jordbundsforhold, bæreevne, korrekt brug af støtteben og kranens begrænsninger i forhold til vejrlig.
Kurset giver dig praktiske kompetencer i at opstille og betjene mobile kraner. Du lærer blandt andet at aflæse lastdiagrammer, vurdere byrders vægt og tyngdepunkt, kontrollere anhugning og bruge korrekt hejsetilbehør og anhugningsgrej.
Du får også viden om samløft, personløft, kranjournaler samt eftersyn og vedligeholdelse af kraner og anhugningsgrej. Derudover arbejder du med anvendelse og beregning af ballast samt valg og korrekt montering af ekstraudstyr som fx pallegaffel, læssegrab og fly-jib.
Uddannelsen lever op til Arbejdstilsynets kvalifikationskrav og afsluttes som krancertifikatuddannelse til mobile kraner over 30 tonsmeter.
Målgruppe
Kurset er for dig, der har eller søger arbejde som fører af mobile kraner med en løfteevne over 30 tonsmeter.
Du skal være fyldt 18 år og kunne dokumentere, at du er helbredsmæssigt egnet til at føre det tekniske hjælpemiddel. Det kan du gøre med et gyldigt kørekort eller en helbredserklæring i forbindelse med udstedelse af kørekort.
Du skal dokumentere, at have gennemført og bestået følgende uddannelser: 48644 Mobile kraner >8-30 tm med integreret kranbasis (10 dage) eller Kranbasis samt 48643 Mobile kraner >8-30 tm (5 dage).
Mål
Efter kurset kan du betjene mobile kraner med en løfteevne over 30 tonsmeter sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Du får en grundlæggende krancertifikatuddannelse, så du kan opstille, betjene og arbejde professionelt med større mobile kraner efter gældende krav.
Fag til kurset
Mobile kraner >30 tonsmeter
Varighed 10 dage
Timer pr. dag 7,4
Indhold Deltageren kan udføre normalt forekommende kranopgaver med mobile kraner med en løfteevne over 30 ton/tonsmeter. Deltageren opfylder Arbejdstilsynets kvalifikationskrav, jf. bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser. Efter endt uddannelse har deltageren kendskab til:
• risici forbundet med arbejde med mobile kraner
• mobile kraners opbygning og sikkerhedsanordninger
• mobile kraners beregnede anvendelse, herunder anvendelsesbegrænsninger
• reglerne for anhugning/afhugning, herunder valg af korrekt hejsetilbehør og anhugningsgrej
• indholdet af kranjournaler og kunne føre disse i nødvendigt omfang
• reglerne for samløft med mobile kraner af byrder samt personløft med mobile kraner
• mobile kraners stabilitetsforhold
• jordbundsforhold og kunne vurdere forskellige underlags bæreevne
• valg af ekstraudstyr, fx pallegaffel og læssegrab, og kunne montere dette korrekt
• til korrekt anvendelse af støtteben
• mobile kraners begrænsninger i forhold til vejrliget
• anvendelse og beregning af ballast
• valg af ekstraudstyr, fx fly-jib, og kunne montere dette korrektEfter endt uddannelse kan deltageren:
• betjene mobile kraner sikkerheds
• og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder foretage glidende transport af byrder ved hjælp af samtidige funktioner samt standsning af svingende byrde
• vurdere byrders vægt og tyngdepunktets placering, og vide om byrden er anhugget korrekt, inden der løftes
• vejlede en anhugger, herunder ved hjælp af håndsignaler (standardtegn) og brug af radio
• vide, hvor ofte kraner og anhugningsgrej skal efterses og vedligeholdes
• gennemføre de eftersyn, som kranføreren er ansvarlig for, herunder eftersyn af anhugningsgrej
• tilegne sig viden om den konkrete mobile kran, der skal anvendes, med udgangspunkt i leverandørens brugsanvisning
• aflæse lastdiagrammer
• opstille mobile kraner korrekt
Stamholmen 201-215
2650 Hvidovre