Skræddersyet online gaffelstablerkursus

LINK
KOPIERET
En lærling betjener en palleløfter i lagerlokale, lærling, palleløfter, lagerarbejde, logistik, lagerlokale, varerhåndtering
Få skræddersyet dit gaffelstablerkursus hos TEC. Vi afholder kurser både hverdag og weekend. Dette kursus er ikke planlagt. Kontakt os for at høre om dine muligheder, så vi kan skræddersy det til jer.
Indhold

Du lærer at føre og betjene selvkørende gaffelstablere efter gældende sikkerhedsregler.

Du får viden og færdigheder til at arbejde med minimum fire forskellige typer selvkørende gaffelstablere med forskellig opbygning og udstyr. Du lærer at transportere forskellige typer gods sikkert i reolgange, snævre rum og lagerhaller.

Du lærer blandt andet at:

  • Foretage korrekt stuvning, optagning og afsætning af gods i forskellige højder og reoltyper
  • Arbejde med gods i container og på lad
  • Udføre blokstabling
  • Vælge egnet løfteudstyr og lastbærer
  • Udføre de eftersyn, som gaffelstablerføreren har ansvar for
  • Få viden om, hvor ofte gaffelstableren skal efterses og vedligeholdes
  • Bruge leverandørens brugsanvisning i det daglige arbejde
  • Vurdere risici ved arbejde med gaffelstablere
  • Forstå gaffelstablerens opbygning, sikkerhedsanordninger og anvendelsesbegrænsninger
  • Aflæse belastningsdiagrammer og vurdere byrdens vægt og tyngdepunkt
  • Vurdere, om godset ligger stabilt, før du løfter
  • Arbejde med ergonomi, elementær brandbekæmpelse og førstehjælp

Uddannelsen indeholder de emner, der kræves i Arbejdstilsynets regler for at føre og betjene gaffelstablere. Kurset afsluttes med certifikatprøve.

Målgruppe

Kurset er for dig, der har brug for gaffelstablercertifikat A og vil arbejde sikkert og professionelt med gaffelstabler, lagerarbejde eller intern transport.

Du skal være fyldt 18 år og kunne fremvise enten gyldigt kørekort eller en tilfredsstillende lægeattest på Sundhedsstyrelsens blanket til helbredsmæssige oplysninger ved udstedelse af kørekort.

Mål

Efter kurset kan du føre og betjene selvkørende gaffelstablere sikkert og forsvarligt.

Du kan også udføre daglig vedligeholdelse og eftersyn, så du er klar til at arbejde professionelt med intern transport, lagerarbejde og godshåndtering.

Når du har gennemført uddannelsen og bestået certifikatprøven, har du de nødvendige kvalifikationer til at føre og betjene selvkørende gaffelstablere efter gældende krav.

KONTAKT

Kursus- administration

Placeholder billede
Pladser 10 ledige
Varighed

3 dages fremmøde, teori er selvstudie online

Mødetid
Adresse
Pris
Pr. person 1.040,00

 

Pr. person 4.894,00
Også for deltagere udenfor AMU-målgruppen

SCAN QR KODEN FOR AT FÅ LINK TIL DENNE SIDE