Dette kursus udbydes ikke i øjeblikket. Kontakt os for mere information
Lær at udføre rengøring i renrum efter GMP-krav, og få styr på hygiejne, adfærd, dokumentation og forebyggelse af kontaminering.
Indhold
Du får viden om rengøring i renrum og de krav, der gælder ved fremstilling af sterile lægemidler, herunder EU GMP Annex 1.
På kurset arbejder du med:
- klassificering af renrum
- mikroorganismer, partikler og forebyggelse af kontaminering
- korrekt hygiejne, håndvask og omklædning til sterildragt
- rengørings- og desinfektionsmidler
- dosering, arbejdsmetoder og rengøringsrækkefølge
- rengøringsplaner, SOP’er og logbøger
- dokumentation og registrering efter GMP.
Du lærer at planlægge og udføre renrumsrengøring korrekt ud fra rummets klassificering og gældende procedurer.
Målgruppe
Kurset er for dig, der arbejder med eller skal arbejde med rengøring i renrum, fx i medicinal- og lægemiddelproduktion.
Mål
Efter kurset kan du:
- forstå de grundlæggende krav i EU GMP Annex 1
- arbejde hygiejnisk og forebygge kontaminering
- klæde om til sterildragt og følge korrekte adfærdsregler
- vælge og anvende rengørings- og desinfektionsmidler korrekt
- planlægge rengøring ud fra renrumsklasse og procedurer
- anvende SOP’er og logbøger
- dokumentere rengøringen efter god dokumentationspraksis.