Dette kursus udbydes ikke i øjeblikket. Kontakt os for mere information
Indhold
Du lærer at anvende måleteknik ved simpel fejlfinding på elektroniske styresystemer og enkeltkomponenter.
Du lærer at tilrettelægge og udføre rationelle målinger ud fra fabrikantens forskrifter. Det kan fx være kontrol af strøm, spænding og modstand i kredsløb under både statiske og dynamiske forhold.
Kurset giver dig praktisk erfaring med målinger på forskellige ind- og uddata-komponenter. Du arbejder også med afprøvning og fejlfinding på elektroniske systemer, fx elektronisk styrede lygtesystemer.
Du lærer at bruge relevant udstyr og informationsmateriale i forbindelse med kontrol og fejlfinding, herunder:
- Multimeter
- Digitaloscilloskop
- Diagnosetester
- Informationssystemer
- Ledningsdiagrammer
Målgruppe
Kurset er primært for dig, der arbejder med service og reparation af personbiler, lastvogne eller landbrugsmateriel.
Kurset er relevant, hvis du har brug for at styrke dine kompetencer inden for måleteknik, simpel fejlfinding og kontrol af elektroniske styresystemer.
Mål
Efter kurset kan du udføre simpel fejlfinding og anvende måleteknik på elektroniske styresystemer.
Du kan foretage målinger på elektroniske komponenter og kredsløb og bruge multimeter, digitaloscilloskop, diagnosetester, informationssystemer og ledningsdiagrammer i arbejdet.