Indhold
Du får de færdigheder, du skal bruge for at føre vogntog i kategori C/E sikkert og ansvarligt.
Du lærer at køre vogntog og udføre daglig vedligeholdelse. Du får også viden om, hvordan du kan udbedre mindre driftsfejl, så du står stærkere i hverdagen som chauffør.
Kurset har fokus på korrekt lastning og lastsikring, så godset transporteres forsvarligt. Du lærer også at anvende relevant udstyr som fx tippelad, veksellad, hejselad og sideloader.
Du arbejder med ruteplanlægning efter gældende køre- og hviletidsregler, korrekt brug af transportpapirer og mobile kommunikationssystemer.
Derudover lærer du at udføre chaufføropgaver med fokus på sikkerhed, arbejdsmiljø, forsikringsbestemmelser og de regler, der gælder for godstransport med vogntog.
Målgruppe
Kurset er for dig, der arbejder med – eller ønsker at arbejde med – godstransport, hvor der køres med vogntog.
Kurset er relevant for chauffører med operative opgaver, administrative medarbejdere inden for ordremodtagelse og planlægning, mellemledere som kørselsforvaltere og planlæggere samt selvstændige vognmænd.
Mål
Efter kurset kan du føre vogntog i kategori C/E og arbejde professionelt med godstransport, hvor der anvendes lastbil med påhængsvogn.
Du får en grundlæggende uddannelse i kørsel med vogntog og lærer at håndtere vedligeholdelse, lastning, lastsikring, ruteplanlægning, transportpapirer og sikker udførelse af opgaverne.
Fag til kurset
Kørsel med vogntog, kategori C/E
Varighed 20 dage
Timer pr. dag 7,4
Indhold Deltageren kan, efter gennemført uddannelse:
• Føre vogntog, kategori C/E samt udføre daglig vedligehold af vogntog, og udbedre mindre driftsfejl.
• Udføre korrekt lastning og sikre denne.
• Anvende diverse udstyr som f.eks. tippelad, veksellad, hejselad sideloader, mv.
• Planlægge ruter i henhold til gældende køre-/hviletidsbestemmelser.
• Udvælge og anvende nødvendige transportpapirer korrekt.
• Anvende diverse mobile kommunikationssystemer.
• Udføre fagligt relaterede opgaver under hensyntagen til gældende sikkerheds-, arbejdsmiljø
• og forsikringsbestemmelser mv.
Stamholmen 201-215
2650 Hvidovre