ENGELSK Mobile kraner 8-30 tm_med integreret kran

LINK
KOPIERET

Dette kursus udbydes ikke i øjeblikket. Kontakt os for mere information

Tag krancertifikat til mobile kraner på engelsk, og bliv klar til at betjene kraner sikkert, korrekt og professionelt.
Indhold

Du lærer at udføre almindelige kranopgaver med mobile kraner med en løfteevne på over 8 tonsmeter til og med 30 tonsmeter. Kurset foregår på engelsk og giver dig de kvalifikationer, der kræves for at betjene mobile kraner sikkert og forsvarligt.

Du får viden om mobile kraners opbygning, sikkerhedsanordninger, anvendelse og begrænsninger. Du lærer også om stabilitet, jordbundsforhold, bæreevne, korrekt brug af støtteben og valg af ekstraudstyr som fx pallegaffel og læssegrab.

Kurset giver dig praktiske færdigheder i at opstille og betjene mobile kraner. Du lærer blandt andet at aflæse lastdiagrammer, vurdere byrders vægt og tyngdepunkt, kontrollere anhugning og bruge korrekt hejsetilbehør og anhugningsgrej.

Du bliver også trænet i sikker kommunikation ved kranarbejde. Det gælder både vejledning af anhugger, brug af håndsignaler og kommunikation via radio. Derudover får du kendskab til kranjournaler, samløft, personløft samt eftersyn og vedligeholdelse af kraner og anhugningsgrej.

Uddannelsen lever op til Arbejdstilsynets kvalifikationskrav for betjening af mobile kraner med integreret kranbasis og afsluttes som krancertifikatuddannelse.

Målgruppe

Kurset er for dig, der har eller søger arbejde som fører af mobile kraner med en løftekapacitet på over 8 tonsmeter til og med 30 tonsmeter.

Du skal være fyldt 18 år og kunne dokumentere, at du er helbredsmæssigt egnet til at føre det tekniske hjælpemiddel. Det kan du gøre med et gyldigt kørekort eller en helbredserklæring i forbindelse med udstedelse af kørekort.

Mål

Efter kurset kan du betjene mobile kraner med en løfteevne på over 8 tonsmeter til og med 30 tonsmeter sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Du får en grundlæggende krancertifikatuddannelse med integreret kranbasis, så du kan opstille, betjene og arbejde professionelt med mobile kraner efter gældende krav.

SCAN QR KODEN FOR AT FÅ LINK TIL DENNE SIDE