Engelsk Gaffelstabler certifikat A, 5 dage

LINK
KOPIERET
Tag dit gaffelstabler certifikat A på engelsk, og bliv klar til at føre og betjene gaffelstablere sikkert og professionelt.
Indhold

Du lærer at føre og betjene selvkørende gaffelstablere efter gældende sikkerhedsregler. Kurset foregår på engelsk og giver dig de kompetencer, du skal bruge for at arbejde sikkert med gaffelstabler på lager, i reolgange, snævre rum og lagerhaller.

Du får praktisk erfaring med mindst fire forskellige typer gaffelstablere med forskellig opbygning og udstyr. Du lærer at transportere forskellige typer gods, arbejde i forskellige højder og håndtere opgaver som stuvning, optagning, afsætning og blokstabling.

Kurset giver dig også viden om valg af løfteudstyr og lastbærer, belastningsdiagrammer, byrdens vægt og tyngdepunkt samt sikker vurdering af, om godset ligger stabilt, før du løfter.

Du lærer at udføre de daglige eftersyn, som du som gaffelstablerfører har ansvar for. Du får desuden kendskab til vedligeholdelse, brug af leverandørens brugsanvisning, maskinens sikkerhedsanordninger og de risici, der kan være ved arbejdet.

Der er også fokus på arbejdsmiljø, ergonomi, elementær brandbekæmpelse og førstehjælp i forbindelse med arbejdet med gaffelstablere.

Uddannelsen indeholder de emner, der kræves i Arbejdstilsynets regler for at føre og betjene gaffelstablere. Kurset afsluttes med certifikatprøve.

Målgruppe

Kurset er for dig, der har brug for et gaffelstabler certifikat A og ønsker undervisning på engelsk.

Du skal være fyldt 18 år og kunne fremvise enten gyldigt kørekort eller en tilfredsstillende lægeattest på Sundhedsstyrelsens blanket til helbredsmæssige oplysninger ved udstedelse af kørekort.

Mål

Efter kurset kan du føre og betjene selvkørende gaffelstablere sikkert og forsvarligt.

Du kan også udføre daglig vedligeholdelse og eftersyn af gaffelstablere, så du er klar til at arbejde professionelt med intern transport, lagerarbejde og godshåndtering.

Fag til kurset
Gaffelstabler certifikatkursus A, 5 dage
Skolefagkode 47593
Varighed 5 dage
Timer pr. dag 7,4
Indhold Deltageren kan efter endt uddannelse føre og betjene minimum fire forskellige typer selvkørende gaffelstablere med forskellig opbygning og udstyr efter gældende sikkerhedsbestemmelser ved transport af varierede godstyper i reolgange, snævre rum og lagerhaller i overensstemmelse med færdselslovens krav. Deltageren kan:



• Foretage korrekt stuvning, optagning og afsætning af forskelligt gods i forskellige højder i forskellige reoltyper i container og på lad, samt udføre blokstabling ¿ herunder vælge egnet løfteudstyr og lastbærer.

• Udføre de eftersyn, som gaffelstabler føreren er ansvarlig for, og har ligeledes viden om, hvor ofte gaffelstableren skal efterses og vedligeholdes.

• Anvende leverandørens brugsanvisning i det daglige arbejde med gaffelstabler i forhold til at opnå kendskab til den/de konkrete maskine(r), der anvendes.

• Anvende sin viden om risici forbundet med at arbejde med gaffelstablere, herunder gaffelstablerens opbygning og sikkerhedsanordninger samt den beregnede anvendelse og anvendelsesbegrænsninger af de forskellige maskintyper.

• Aflæse forskellige typer belastningsdiagrammer på en sikker og forsvarlig måde, herunder vurdere byrdens vægt og tyngdepunktets placering samt vide om byrden ligger stabilt, inden der løftes.

• Arbejde aktivt med eget arbejdsmiljø/ergonomi, elementær brandbekæmpelse og førstehjælp i forbindelse med at føre og betjene gaffelstablere. Uddannelsen indeholder de emner, der er nødvendige for at deltagerne kan tilegne sig de kvalifikationer, som kræves i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser for at føre og betjene gaffelstablere. Uddannelsen omfatter tillige certifikatprøven, der aflægges i henhold nævnte bekendtgørelse som fastlagt i censorvejledningen for denne certifikattype.
Dato: 29.06.2026
Dato: 29.06.2026
Pladser 3 ledigeFå pladser tilbage!
Slutdato 03.07.2026
Varighed 5 Dage
Mødetid 11:00-18:24
Adresse TEC Hvidovre
Stamholmen 201-215
2650 Hvidovre
AMU-nr. 14740155806stab06
Pris
Inden for AMUs målgruppe: 1.090,00 DKK
Ufaglærte og faglærte kan deltage til den almindelige AMU-pris.
Uden for AMUs målgruppe: 5.084,50 DKK
Personer med en videregående uddannelse kan deltage, men skal betale fuld kursuspris uden AMU-tilskud.

SCAN QR KODEN FOR AT FÅ LINK TIL DENNE SIDE