Få kompetencer til at arbejde sikkert med køleanlæg, aircondition og varmepumper og opnå A2-kølecertifikat.
Indhold
Kurset består af to fag:
- A2-kursus 1 Køl-, A/C- & Varmepumpeteknik - 10 dage
- A2-certifikat 2 Køl-, A/C- & varmepumpeteknik - 5 dage
Du arbejder med køleteknik, brændbare og ikke-brændbare kølemidler, fejlfinding, lækagekontrol, energieffektivisering og sikker håndtering af køle-, A/C- og varmepumpeanlæg.
Målgruppe
Kurset er for faglærte og andre med tilsvarende kompetencer, der har brug for et A2-certifikat til arbejde med køleanlæg, aircondition og varmepumper.
Mål
Efter kurset kan du:
- håndtere brændbare og ikke-brændbare kølemidler sikkert og efter gældende regler
- arbejde med stationære køle-, A/C- og varmepumpeanlæg med kølemiddelfyldning op til 3 kg efter de gældende EU-regler
- forstå køleanlæggets opbygning, funktion og vigtigste komponenter
- påfylde og aftappe kølemidler samt anvende genvindingsudstyr
- udføre tæthedsprøvning, vakuumering og lækagekontrol
- identificere kølemiddeltype og vurdere relevante sikkerhedsforhold
- montere og kontrollere blandt andet kompressor, kondensator, fordamper, ekspansionsventil og tørrefilter
- anvende relevant serviceudstyr og personlige værnemidler
- arbejde med brændbare kølemidlers sikkerheds- og eksplosionsforhold
- vurdere anlæggets drift og komme med forslag til energieffektivisering
- registrere og dokumentere relevante data om anlæg og kølemidler
- følge regler for transport, opbevaring og håndtering af kølemidler
Kurset afsluttes med den prøve, der giver mulighed for at opnå A2-kølecertifikat til arbejde med brændbare og ikke-brændbare kølemidler inden for certifikatets gyldighedsområde.