Dette kursus udbydes ikke i øjeblikket. Kontakt os for mere information
Indhold
Kurset består af fem fag:
- Grundlæggende rengøringshygiejne - 1 dag
- Materialekendskab og rengøringskemi - 3 dage
- Ergonomi ved rengøringsarbejdet - 2 dage
- Rengøringsudstyr og -metoder - 4 dage
- Kommunikation og konflikthåndtering - service - 3 dage
Du lærer at planlægge og udføre rengøring med fokus på hygiejne, smitteveje og god personlig hygiejne. Du får viden om materialer, snavstyper, dosering og rengøringsmidler, så du kan vælge den rette løsning til inventar, sanitet og gulve.
Du arbejder også med rengøringsudstyr, klude, mopper, vogne og maskiner og lærer at vælge effektive og sikre metoder til forskellige opgaver. Samtidig får du redskaber til at passe på kroppen gennem gode arbejdsstillinger og mindre belastende teknikker.
Som en del af forløbet træner du også kommunikation og service. Du lærer at forebygge og håndtere konflikter med kunder, kolleger og andre brugere på en respektfuld og professionel måde.
Målgruppe
Kurset er for rengøringsassistenter og andre, der arbejder med service og rengøring og ønsker at styrke deres faglige og personlige kompetencer.
Mål
Efter kurset kan du:
- planlægge og udføre rengøring med fokus på hygiejne og forebyggelse af smittespredning
- genkende materialer og vælge egnede rengøringsmidler og korrekt dosering
- bruge oplysninger fra emballage, produktblade og sikkerhedsdatablade
- arbejde ergonomisk og forebygge unødige belastninger
- vælge og anvende klude, mopper, rengøringsvogne, redskaber og maskiner sikkert
- anvende effektive rengøringsmetoder til forskellige opgaver
- yde professionel service og kommunikere respektfuldt
- forebygge og håndtere konflikter på en rolig og hensigtsmæssig måde.