Hvordan vælger man den rigtige uddannelse?

To elever i et værksted iført høreværn, hvoraf den ene holder en elektrisk sav, GF1, grundforløb, erhvervsuddannelse, erhvervsskole, uddannelse, elev

Forældre får mere og mere ansvar for at guide deres barn i forbindelse med valg af uddannelse. Men hvordan hjælper du bedst dit barn? Få gode råd til, hvordan du lærer dit barn at vælge, direkte i din indbakke.

Få gode råd direkte i din indbakke

Vil du gerne have gode råd til, hvordan du lærer dit barn at vælge uddannelse?

Tilmeld dig vores forældreguide, rettet direkte mod dig der har et barn i 9. – 10. klasse, og bliv guidet gennem forkortelser, uddannelsesmuligheder og vigtige deadlines.

Du får 6 mails i alt - 1 om ugen - der klæder dig godt på til at hjælpe dit barn med at vælge den helt rigtige uddannelse.

Har du styr på tidsfristerne?

Her får du overblikket over, hvad der egentlig sker frem til uddannelsesstart.

Fra 9. klasse til uddannelsesstart

Fra 10. klasse til uddannelsesstart 

Typer af uddannelser

EUD, EUX, HF, HTX, HHX, STX og så selvfølgelig 10. klasse. Vi slynger om os med forkortelser, men hvad er det nu lige alle, de bogstavkombinationer betyder og hvad går uddannelsen ud på?

Hvis man ikke er helt klar til at gå i gang med en ungdomsuddannelse, kan et år i 10. klasse være en god mulighed.

I 10. klasse får man den bedste introduktion til gymnasiet og de forskellige erhvervsuddannelser, samtidig med at man forbereder sig til folkeskolens afgangsprøve i dansk, matematik og engelsk. Der findes forskellige 10. klasse-linjer og mange spændende muligheder.

Læs om 10. klasse

EUD

En erhvervsuddannelse er en praktisk uddannelse, der retter sig mod et håndværk eller fag. Uddannelsen veksler mellem undervisning på skole og perioder i praktik.

I de fleste fag er der gode muligheder for at finde en praktikplads, hvor du bliver uddannet direkte til et job i erhvervslivet. Du har selvfølgelig også mulighed for at videreuddanne dig.

Der er over 100 forskellige erhvervsuddannelser i Danmark med over 300 trin eller specialer. De spænder meget bredt fra fx flytekniker eller elektriker til landmand eller kok.

Læs om EUD

EUX

EUX er en kombination af en erhvervsuddannelse og en gymnasial eksamen. Når du vælger EUX, bliver du erhvervsfaglig student, når du er færdiguddannet.

Med EUX vælger du samtidig en faglig uddannelsesretning, fx EUX elektriker eller EUX data og kommunikation.

Som erhvervsfaglig student har du de samme muligheder for at læse videre som dem, der har taget en gymnasial uddannelse, herunder også på universitetet.

Læs om EUX

HTX

HTX er den tekniske gymnasieuddannelse. Uddannelsen tager tre år og har fokus på fag inden for teknologi og naturvidenskab.

Man har naturligvis også undervisning i almene fag som dansk, matematik og biologi. 

Eksempler på særlige fag på htx kan være: kommunikation, idéhistorie og programmering

Læs mere om HTX her

HHX

HHX er den merkantile gymnasieuddannelse. Uddannelsen tager tre år og har overordnet fokus på fag inden for økonomi og handel samt sprog.

Man får selvfølgelig også undervisning i almene fag som dansk og matematik. 

Eksempler på særlige fag på hhx kan være: afsætning, erhvervsjura og international økonomi.

Læs mere om HHX her

STX

STX er den almene gymnasieuddannelse. Uddannelsen tager tre år og har et bredt fokus på fag inden for samfundsvidenskab, naturvidenskab og humaniora.

Fagene spænder derfor bredt fra dansk og matematik til fysik og fremmedsprog. 

Eksempler på særlige fag på stx kan være: oldtidskundskab, religion og billedkunst.  

Læs mere om STX her

HF

HF er en gymnasieuddannelse særligt målrettet elever, der efterfølgende ønsker at tage en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse.

Uddannelsen tager 2 år og kan også tages som enkeltfag. 

Det særlige ved hf er, at alle fag er meget praksisorienterede.

Læs mere om HF her

HVORDAN VÆLGER MAN DEN RIGTIGE UDDANNELSE?

Find information om hvordan man vælger den rigtige uddannelse her:

På en erhvervsuddannelse skal man i praktik/lære i en virksomhed, når man har gennemført grundforløbet. Hvad gør I, hvis man ikke kender nogen, der kan hjælpe med en læreplads?

Skal man så bare råde sit barn til at droppe idéen? Nej, bestemt ikke! På mange uddannelser er der rigtig gode muligheder for at få en praktikplads. Mange uddannelser har uddannelsesgaranti, hvor man er sikret en praktikplads gennem skolens praktikcenter.

Alle erhvervsskoler har tilknyttet uddannelseskonsulenter, der hjælper med at finde praktikpladser. Der er stor fokus på at matche elever med virksomheder. Så man står aldrig alene.

For nogle vil det være let at sætte krydset ved en uddannelse 1. marts. Men for de fleste kræver det lidt mere. Især hvis man vælger noget, der er anderledes end det, de andre i klassen vælger, eller noget, som ens forældre ikke kender til.

De fleste bliver i tvivl, når de skal prøve noget nyt eller bryde grænser. Forældre må godt blande sig. Få inspiration til at stille de gode spørgsmål, når du taler om uddannelse med dit barn.

Med programmet "Adgangskortet" kan du se alle de videreuddannelsesmuligheder, der findes med de forskellige ungdomsuddannelser, uanset om det er efter gymnasiet eller en erhvervsuddannelse.

Prøv selv. Vi garanterer, at du bliver overrasket 😉.

Prøv adgangskortet 

Vores uddannelsesvejledere kan hjælpe og vejlede dig om uddannelsesvalg, optagelse og ansøgning til erhvervsuddannelserne. Vejlederne ved rigtig meget om uddannelserne, skolemiljøet, fag, job og videreuddannelse.

Kontakt vores vejledere for at få den støtte og information, du har brug for.

Vejledning 

SCAN QR KODEN FOR AT FÅ LINK TIL DENNE SIDE