Team Danmark-elev på H.C. Ørsted Gymnasiet

TEAM DANMARK-ELEV PÅ H.C. ØRSTED GYMNASIET

Tag en HTX-uddannelse på H.C. Ørsted Gymnasiet, mens du dyrker din elitesport

Team Danmark-elev på HCØ

Som Team Danmark-elev på HCØ får du chancen for at kombinere din skolegang med din idrætskarriere – perfekte rammer for både boglige udfordringer og sportsmæssige successer!

I øjeblikket har vi omkring 20 Team Danmark-elever fra forskellige sportsgrene på HCØ, og vi forventer endnu flere i fremtiden.

Husk: Aflever din TEAM-DK godkendelse til skolen!

Det gælder både for HTX og EUD

Fravær i forbindelse med din sport

Som en del af Team Danmark kan du få fravær godskrevet, når du er til stævner, træninger eller andre aktiviteter i Team Danmark-regi. 
Der er også muligheder for at tilpasse dit eksamensskema, så det passer med dine sportsaktiviteter. 

Skulle du misse undervisning på grund af dine sportslige forpligtelser, kan du ansøge Team Danmark om erstatningstimer for de fag, du har brug for at indhente.

3- eller 4-årigt forløb

Som Team-Danmark-elev kan du vælge standardforløbet på 3 år, men hvis du vil have lidt mere luft i kalenderen, er der også et 4-årigt forløb.

Det 4-årige forløb stiller til gengæld krav til din selvdisciplin, da du vil få en del mellemtimer, som du skal udnytte fornuftigt.

Som Team Danmark-elev står det frit for dig at vælge, hvilken studieretning du ønsker at følge efter grundforløbet.

SCAN QR KODEN FOR AT FÅ LINK TIL DENNE SIDE