Støtte til elever med særlige behov
Har du brug for særlig støtte, også kaldet sps støtte, under din erhvervsuddannelse? På TEC har vi et team af specialpædagogiske vejledere, som er klar til at sikre, at alle elever får den nødvendige støtte og de rigtige hjælpemidler, så de kan få den bedst mulige succes på deres uddannelse.
Støttemuligheder
Der er en række forskellige muligheder for støtte, når du tager en uddannelse hos TEC. Herunder finder du finder en oversigt over støttemulighederne.Som ordblind kan du få en personlig licens til ordblindeprogrammer, som kan hjælpe dig med både læsning, stavning og skrivning. Sammen med programmerne får du også en håndscanner og en scannerpen. Du får hjælp til at installere og opsætte programmerne efter dine behov samt instruktion i at bruge programmerne.
Hvis du er blind eller svagsynet, kan du få tildelt elektroniske hjælpemidler, som kan kompensere for dit synshandicap. Du kan ligeledes få adgang til studie- og eksamensmaterialer, som er produceret i et format, der kan anvendes sammen med hjælpemidlerne.
Du kan desuden modtage sekretærhjælp og studiestøttetimer med fokus på opsamling på din undervisning, hvis du oplever vanskeligheder med at få alle detaljer med i hverdagen grundet synshandicappet.
SPS står for Specialpædagogisk støtte. SPS støtte er til elever på erhvervsuddannelserne, som fx har en diagnose, et handikap eller er ordblinde.
For at få specialpædagogisk støtte (SPS støtte) skal du ved psykiske og fysiske udfordringer have en dokumenteret diagnose fra din læge eller psykiater.
Er du ordblind, skal vi bruge dine testpapirer. Har du fået foretaget den nye tværgående ordblindetest, kan vi få adgang til dine testpapirer på ordblindtest.nu. Er du blevet testet med en anden test, skal du sende dine testpapirer til os. Hvis du ikke er blevet testet før, kan vi lave en test.
Nej, det koster ikke penge. Specialpædagogisk støtte (SPS støtte) er en offentlig ydelse. Det er TEC, der ansøger om en bevilling hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.