Er du klar på et skoleår spækket med praktiske projekter? Hvor vejen fra idé til handling er kort? Og hvor langt de fleste dage foregår på el-, metal- og bilværksteder? Sammen med en masse andre unge, som elsker håndværksopgaver? Så er 10. klasse med fokus på teknik et godt match til dig.
Et lærerigt år
10. klasse hos os kan blive starten på DIN ungdomsuddannelse.
Her får du lov at boltre dig i praktiske projekter på vores værksteder i Hvidovre. Du får hjælp og tid til at styrke dine faglige færdigheder: De praktiske såvel som de boglige.
Og ja, det er svært at vælge ungdomsuddannelse. Derfor tilbyder vi i årets løb mange muligheder for at komme ud og snuse til og prøve kræfter med forskellige uddannelser, og du skal også i erhvervspraktik!
10. klasse er også det ekstra år, hvor helt nye venskaber og fællesskaber blomstrer. Vi ved det, for vi ser det hvert eneste år!
Parat til start
I løbet af året forbereder du dig også til grundskolens afgangsprøve i dansk, matematik og engelsk. På den måde hjælper vi dig med at leve op til adgangskravene, så du er helt klar til at starte på en erhvervsuddannelse.
Og hvilken en karrierevej er så lige dig? Dét valg hjælper vi dig også med at træffe.
To retninger
Vores 10. klasse-tilbud kan du tage som enten 20/20 eller som EUD10.
EUD10: 10. klasse med valgfag rettet mod erhvervsuddannelser.
20/20: Her får du både 10. klasse og grundforløbets første del på en erhvervsuddannelse. Så du sparer dermed samlet set et halvt år, hvis du vælger at fortsætte på en erhvervsuddannelse.
Læs mere om 10. klasse på en erhvervsskole her.
2650 Hvidovre
Mandag - torsdag: 7:30 - 15:00
Fredag: 7:30 - 14:00
TEC Hvidovre
Bus 139 stopper lige ved skolen. Kommer du i bil, på motorcykel eller knallert, er der også masser af gratis parkeringspladser. Kører du i elbil, kan du lade op ved Spirii ladestandere. Der er også handicapparkering.