Truck certifikat

Se alle kurser

FÅ DIT TRUCKCERTIFIKAT HOS TEC

Et truck certifikat er en nødvendig kvalifikation for mange job inden for lager og logistik, hvor korrekt håndtering af gods er afgørende for både effektivitet og sikkerhed. Uddannelsen, der leder til et truckcertifikat, dækker de vigtigste emner og praktiske færdigheder, som er nødvendige for at opfylde de krav, der er fastsat af Arbejdstilsynet.

Truckcertifikatuddannelsens indhold

På denne side vil vi gennemgå, hvad du kan forvente af truck certifikatuddannelsen, herunder de centrale emner, der dækkes, de færdigheder du opnår, og hvordan uddannelsen hjælper dig med at opnå et truckkort. Uddannelsen omfatter både teoretisk viden og praktiske øvelser, der sikrer, at du kan føre forskellige typer gaffeltrucks under de mest krævende forhold.

Efter truck certifikat kurset vil du kunne

  • Betjene forskellige typer trucks (eldrevne og gas-/dieseldrevne) og selvkørende gaffelstablere.
  • Foretage korrekt stuvning, optagning og afsætning af forskelligt gods i forskellige højder og reoltyper, herunder i containere og på lad.
  • Udføre blokstabling og vælge passende løfteudstyr og lastbærer.
  • Udføre nødvendige eftersyn og vedligeholdelse af gaffeltrucks i henhold til producentens anvisninger.
  • Forstå og anvende belastningsdiagrammer for at sikre stabilitet og sikker håndtering af byrder.
  • Arbejde aktivt med arbejdsmiljø, ergonomi, brandbekæmpelse og førstehjælp i forbindelse med betjening af gaffeltrucks og gaffelstablere.

Adgangskrav og forudsætninger

For at kunne deltage i truckcertifikatuddannelsen skal deltagerne opfylde visse krav. Først og fremmest skal deltageren være fyldt 18 år. Det er også nødvendigt at kunne fremvise enten et gyldigt kørekort eller en tilfredsstillende lægeattest udstedt på Sundhedsstyrelsens blanket til helbredsmæssige oplysninger ved udstedelse af kørekort.

Derudover skal deltageren have gennemført, men ikke nødvendigvis bestået, certifikatprøven i enten Gaffelstabler certifikatkursus A eller Gaffeltruck certifikatkursus B. I særlige tilfælde kan der søges dispensation fra Arbejdstilsynet, hvis disse betingelser ikke er opfyldt.

Efter gennemført uddannelse vil deltagerne være i stand til at bestå certifikatprøven til enten Gaffelstabler (A) eller Gaffeltruck (B), hvilket kvalificerer dem til sikkert og effektivt at betjene disse maskiner under de betingelser, der er fastsat af Arbejdstilsynet. Når du har opnået dit truckkort, vil du være rustet til at betjene gaffeltrucks i forskellige arbejdsmiljøer.

Lærlingen håndterer varer i høje lagerreoler, lærling, oplagring, håndtering, lagerreoler, logistik

Klar til at tage det næste skridt?

Er du klar til at tage dit truck certifikat og åbne døren til nye karrieremuligheder? Tilmeld dig vores næste kursus i dag!

Klik her
En lærling håndterer store kasser i et trængt lagerområde, lærling, lagerarbejde, kasser, logistik, varerhåndtering, lager En lærling håndterer store kasser i et trængt lagerområde, lærling, lagerarbejde, kasser, logistik, varerhåndtering, lager

Har du spørgsmål?

Ofte stillede spørgsmål om truckcertifikat

Et truckcertifikat er en officiel certificering, der bekræfter, at du har den nødvendige træning og viden til at føre og betjene gaffeltrucks og gaffelstablere sikkert. Du har brug for det for at arbejde med disse maskiner i lager- og logistikbranchen, da det er et lovkrav fastsat af Arbejdstilsynet.

Med et truckcertifikat kan du betjene forskellige typer gaffeltrucks, herunder eldrevne, gas- og dieseldrevne gaffeltrucks samt selvkørende gaffelstablere. Certifikatet giver dig de nødvendige kvalifikationer til sikkert at håndtere forskellige godstyper under forskellige arbejdsforhold.

Varigheden af truckcertifikatuddannelsen kan variere afhængigt af det specifikke kursus, men typisk tager det mellem 5 til 10 dage at gennemføre. Dette inkluderer både teori og praktisk træning samt selve certifikatprøven.

Med et truckcertifikat fra TEC kan du arbejde i en bred vifte af roller inden for lager og logistik. Certifikatet er en nødvendighed for job som truckfører, lagermedarbejder, og i mange logistik- og produktionsvirksomheder. Certificeringen øger dine muligheder for at finde arbejde, da mange arbejdsgivere kræver det som et minimumskrav.

SCAN QR KODEN FOR AT FÅ LINK TIL DENNE SIDE