Orienteringsaften på H.C. Ørsted Gymnasiet, Lyngby

Orienteringsaften på H.C. Ørsted Gymnasiet, Lyngby
30 JANUAR Akademivej, bygning 451, Lyngby
19:00 - 21:00

H.C. Ørsted Gymnasiet er et teknisk gymnasium med fokus på teknologi og naturvidenskab. Vi ligger på tre adresser med hver vores faglige profil. Fælles for dem alle er, at vi vægter det faglige niveau og det sociale miljø højt. På H.C. Ørsted Gymnasiet får du tre gode gymnasieår med spændende og varierende undervisningsformer, oplevelser for livet og de bedst mulige forudsætninger for at fortsætte på en videregående uddannelse. Se mere om H.C. Ørsted Gymnasiet her.

H.C. Ørsted Gymnasiet, Lyngby

H.C. Ørsted Gymnasiet i Lyngby ligger sammen med Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Vi er et teknisk gymnasium med fokus på teknik og en stærk naturvidenskabelig profil, hvorfor vores tætte samarbejde med DTU er en stor fordel. Vi planlægger og gennemfører en del af vores undervisning i samarbejde med DTU. Det gør undervisningen praksisnær på højt niveau og er med til at give vores elever de bedste forudsætninger for at læse videre på naturvidenskabelige uddannelser. Vi arbejder også tæt sammen med erhvervslivet og satser hele tiden på at udvikle vores undervisning.

Vælg H.C. Ørsted Gymnasiet, hvis du interesserer dig for naturvidenskab og teknologi i et samfundsmæssigt perspektiv. På gymnasiet arbejder du med naturvidenskabelige og samfundsmæssige problemstillinger, som du lærer at håndtere med teknologien. Du afprøver den teoretiske undervisning i laboratorier og værksteder, udvikler teknologiske løsninger og lærer at dokumentere og formidle dem.

Kom til orienteringsaften og hør mere om H.C. Ørsted Gymnasiet, Lyngby, mød eleverne og lærerne og oplev studiemiljøet.

Vi glæder os til at se dig.

Se flere events
OK

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere hvordan indhold på sitet bruges og til at målrette vores markedsføring. Ved at klikke videre på sitet accepterer du websitets brug af cookies. Vis detaljer