Adgangskrav og optagelse på HTX

image description To the next section

Adgangskrav

For at blive optaget på H.C. Ørsted Gymnasiet, skal du:

  • have afsluttet 9. klasse eller have gennemført tilsvarende undervisning
  • have modtaget prøveforberedende undervisning i tysk eller fransk i minimum 2 år
  • have aflagt folkeskolens obligatoriske prøver efter 9. klasse, herunder en prøve i tysk eller fransk, hvis prøven er blevet udtrukket
  • være vurderet uddannelsesparat i forhold til gymnasiale uddannelser af din skole eller UU-vejleder

Hvis du søger om optagelse i umiddelbar forlængelse af 9. eller 10. klasse, og samtidig opfylder ovenstående adgangskrav, har du retskrav på optagelse. Læs mere om optagelse 

 

Karakterkrav fra 2019

Med den nye gymnasiereform bliver der indført karakterkrav med virkning fra 2019. For at blive erklæret uddannelsesparat til HTX, skal du:

  1. Have mindst 5,0 i gennemsnit i de afsluttende standpunktskarakterer i 9. eller 10. klasse, og
  2. have bestået folkeskolens afgangseksamen med et gennemsnit på 5,0 eller mindst 3,0 i de prøvebundne fag

Hvis du ikke opfylder punkt 1, kan du stadig blive optaget på HTX, hvis du har mindst 6,0 i gennemsnit i de prøvebundne fag i folkeskolens afgangsprøve. 

To the next section

Ansøgning

Hvis du går i 9. eller 10. klasse skal du senest 1. marts udfylde din uddannelsesplan og søge ind via optagelse.dk. Uddannelsesplanen fungerer som din ansøgning. Er du gået ud af skolen, logger du ind på optagelse.dk med din NemID helst inden den 15. marts, så vi har mulighed for at vurdere din ansøgning sammen med ansøgningerne fra de elever, der søger direkte fra 9. eller 10. klasse. Alle får skriftligt svar på deres ansøgning senest 1. juni. 

Hvis du ansøger om at starte på HTX til august 2017, skal du ikke længere angive en forhåndstilkendegivelse om ønsket studieretning.

To the next section

Optagelse

Hvis du søger om optagelse i umiddelbar forlængelse af 9. eller 10. klasse, og samtidig opfylder adgangskrav, har du retskrav på optagelse. Læs mere om adgangskrav på HTX

Optagelse efter konkret vurdering

Hvis du ikke har modtaget prøveforberedende undervisning i tysk eller fransk, eller ikke har aflagt prøve i fagene, og de er udtrukket, skal du til en dispensationssamtale med rektor på den HTX-adresse, som du ønsker at blive optaget på. Rektor vurderer på baggrund af en samtale og dine standpunktskarakterer, om du vil kunne gennemføre en gymnasial uddannelse.

Hvis du ikke er blevet vurderet uddannelsesparat til gymnasiale uddannelser, kan du komme til en optagelsesprøve på H.C. Ørsted Gymnasiet. Prøven består af en elektronisk, faglig test i fagene dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. Prøven tager 2 timer. Skolens studievejleder og en faglærer vurderer på baggrund af testresultatet og en efterfølgende samtale, om du vil kunne gennemføre en gymnasial uddannelse.

Hvis du mangler at aflægge prøve i et enkelt fag, fx mundtlig dansk, kan du tage prøven på en uddannelsesinstitution, der udbyder Almen Voksenundervisning (fx VUC). Mangler du at aflægge prøve i flere fag – eller måske alle fag, der giver retskrav på optagelse på en gymnasial uddannelse, fordi du har gået på en prøvefri skole – skal du til en optagelsesprøve på H.C. Ørsted Gymnasiet. Se ovenfor.

Hvis du søger om optagelse et eller flere år efter, du har afsluttet folkeskolen, vil rektor på den HTX-adresse, hvor du ønsker at gå, vurdere, om du kan gennemføre en gymnasial uddannelse. Det kan ske på baggrund af dine standpunktskarakterer fra folkeskolen, eventuelle andre prøveresultater fra forudgående undervisning, udtalelser om dine kvalifikationer og/eller en samtale med faglig test i et eller flere fag.

Du kan læse mere om reglerne for optagelse på HTX her

To the next section
Accepter cookies

Vi bruger cookies til at analysere, hvordan sitet bliver brugt. Læs vores privatlivspolitik