Vælg mellem mere end 30 uddannelser

Erhvervsuddannelse for voksne (EUV) er lige som andre erhvervsuddannelser, og på TEC kan du vælge mellem mere end 30. Er du over 25 år, får du mulighed for at bygge videre på dine joberfaringer og evt. anden uddannelse. Du kan få merit for tidligere erfaring, så din erhvervsuddannelse bliver som regel kortere end erhvervsuddannelser for unge.

Hvad drømmer du om?

Elektriker, chauffør, maler, vvs’er eller selvstændig? Vi har helt sikkert en erhvervsuddannelse for dig, som giver dig rigtig gode muligheder for at komme i arbejde, læse videre eller blive chef i eget firma.

Find din uddannelse

Kom i gang med en erhvervsuddannelse

Inden du starter, skal du have vurderet dine kompetencer. Vi kalder det for en realkompetencevurdering (RKV), og vi bruger den til at fastlægge hvordan din uddannelse skal sammensættes, så det giver mening ift. din tidligere erfaring. Du bliver indkaldt til kompetencevurdering, når du har tilmeldt dig en uddannelse.

Få merit for din erfaring

En erhvervsuddannelse veksler mellem undervisning på en skole og perioder i praktik. Har du relevant praktisk erfaring, kan du fx tage uddannelsen helt eller delvist uden praktik.

  • Ansøgningsfrist og opstart

    Få styr på tilmeldingsfrister og startdatoer på erhvervsuddannelserne.
    Om tilmelding
  • Adgangskrav

    Adgangskravene afhænger af, hvor gammel du er, og hvornår du afsluttede folkeskolen.
    Læs om adgangskrav
  • Opbygning

    Hvordan er en erhvervsuddannelse opbygget? Skal du starte på grundforløb 1 eller grundforløb 2?
    Se mere om opbygning

Spørgsmål til uddannelserne?

Mandag-torsdag kl. 8:30-15 og fredag kl. 8:30-14:30

Kontakt os her

Åbningstider: Mandag-fredag kl. 8:00-14.00
TIL TOPPEN